Tæpper

Sortér efter
Mærke
Farve
Størrelse

Uundværlig komfort med lækre outdoor-tæpper

Selvom mange måske ikke opfatter outdoor-tæpper som essentielt udstyr, kan det være en fantastisk tilføjelse til din pakkeliste, hvis du skal på telt- eller campingtur. Et outdoor-tæppe er nemlig ikke nødvendigvis bare et tæppe, og der findes et væld af forskellige typer at vælge mellem. Læs videre her for at lære mere om, hvilket outdoor-tæppe der passer bedst til dine ønsker og behov.

Alsidige tæpper til forskellige aktiviteter

Ved første øjekast kan et outdoor-tæppe virke som en simpel genstand, men i virkeligheden er det et alsidigt stykke udstyr. De mange forskellige typer outdoor-tæpper på markedet er nemlig designet til at modstå forskellige udfordringer i naturen, så du kan være sikker på gode friluftsoplevelser. Valget af tæppe kan altså afhænge af den specifikke aktivitet, det skal bruges til, vejret og selvfølgelig dine personlige præferencer.

Overnatning med god komfort

Et nyt outdoor-tæppe kan blive en skøn ledsager på overnatningsture. Uanset om du sover i telt eller hængekøje, kan det tilbyde ekstra isolation mod kulde fra jorden og luften eller bruges som et blødt underlag. Hvad end du vælger at bruge det som en let og luftig dyne i teltet, tager det med ned i soveposen på kolde nætter eller lægger det som en underquilt i din hængekøje, kan et klassisk uldtæppe, fleecetæppe eller en moderne model med varmeisolerende syntetisk fyld hjælpe med at holde dig varm og højne din komfort. Det er utrolig vigtigt for at sikre en god nattesøvn og dermed din energi og velvære i løbet af turen.

Hyg om bålet med et lækkert outdoor-tæppe

Et outdoor-tæppe kan også spille en vigtig rolle i forhold til lejr- og bålhygge. Hvis I sidder omkring bålet og hygger, kan et par robuste fleecetæpper nemlig holde dig og dine venner varme. Skal det være ekstra hyggeligt, kan du vælge en model, der kan bruges som en poncho, så du kan holde hele kroppen lun, selv hvis temperaturen falder gevaldigt. Et outdoor-tæppe kan selvfølgelig også fungere som enten hoved- eller siddepude, der beskytter mod den kolde eller våde jord. Outdoor-tæpper med vandtæt bagside er særligt gode som siddeplads.

Behagelig spisning i det fri

Et tæppe med en vandtæt bagside er også fantastisk til picnic eller andre udendørsaktiviteter, hvor du holder til på jorden. Du kan nemt brede det såkaldte picnictæppe ud på vådt græs eller sand, og slå dig ned med din medbragte mad eller få gang i stormkøkkenet. Den vandtætte bagside sikrer, at dine bukser forbliver tørre, mens forsiden oftest er af dejlig blød fleece eller lignende materialer. De fleste vandtætte outdoor-tæpper er meget nemme at rengøre efter brug, hvilket gør dem til et praktisk valg for familier med børn. De er også lavet af lette, men slidstærke materialer som ripstop-nylon, så de let kan transporteres og desuden holde til lidt af hvert.

Et sikkerhedstæppe til outdoor

Sidst men ikke mindst tæller outdoor-tæpper også folietæpper. Her er tale om en praktisk tæppetype, der altid bør indgå som del af dit førstehjælpsudstyr. Et varmereflekterende folietæppe kan nemlig holde dig varm, beskytte mod elementerne og forebygge chok, hvis du eller en anden friluftsentusiast skulle komme til skade i naturen. Denne type outdoor-tæppe fylder heldigvis meget lidt i oppakningen og har en lav vægt. Der er altså ingen grund til ikke at tage det med på jagt, vandring eller camping, så du er sikret, hvis uheldet skulle være ude.

Det rigtige valg af outdoor-tæppe

Uanset om du vælger et fleecetæppe for dets blødhed og varme, et tæppe med vandtæt bagside, fordi det er praktisk eller et folietæppe for dets varmereflekterende egenskaber, er det vigtigt at huske, at forskellige typer tæpper passer til forskellige formål. Du skal også huske at kigge på tæppets størrelse, så du kan finde et, der passer perfekt til netop det, du gerne vil bruge det til. Det kan være en god idé at have mere end ét outdoor-tæppe afhængigt af dine aktiviteter. Men uanset hvilke outdoor-eventyr du har i tankerne, findes der et godt tæppe til dig.