Lommelygter
-
SandbergSurvivor Torch powerbank 5000399 kr
-
NyhedTrespassEdzell genopladelig lommelygte229 kr
-
SuprabeamQ1 penlygte399 kr
-
12%
Skarp prisSuprabeamQ3r genopladelig lommelygte899 kr
1.024 kr -
SuprabeamM6xr multilampe1.499 kr
-
SuprabeamQ4 lommelygte649 kr
-
NextorchUT10C lampe199 kr
-
Skarp prisSuprabeamQ1 mini lommelygte299 kr
-
Skarp prisSuprabeamQ2 lommelygte449 kr
-
Skarp prisSuprabeamQ3 classic lommelygte499 kr
-
LifeSystemsIntensity 480 lommelygte418 kr
-
Skarp prisCarsonLED-lygte med hank82 kr
-
15%
SuprabeamQ2r genopladelig lommelygte895 kr
1.049 kr -
SuprabeamQ3 lommelygte629 kr
-
Skarp prisSuprabeamQ7xrs genopladelig lommelygte1.949 kr
-
Skarp prisSuprabeamM6r multilampe1.139 kr
-
NextorchC2 UV lommelygte299 kr
-
NextorchE51 lommelygte585 kr
-
NextorchK21 lommelygte259 kr
-
12%
NextorchP81 lommelygte799 kr
908 kr -
NextorchST11 lommelygte1.999 kr
-
NextorchT5 lygtesæt899 kr
-
NextorchT53 lygtesæt1.259 kr
-
NextorchUL10 clip-on lygte199 kr
-
KonusTactical lygte728 kr
-
SuprabeamE1 penlygte359 kr
-
SuprabeamQ7xr genopladelig lommelygte1.509 kr
-
SuprabeamQ5xr defend lommelygte1.482 kr
-
SuprabeamQ1 True Color penlygte479 kr
-
Skarp prisSuprabeamQ4xr lommelygte1.495 kr
-
SuprabeamQ1r penlygte664 kr
-
SuprabeamQ4 defend lommelygte817 kr
-
Skarp prisTrespassNubbet overlevelsessæt med lygte89 kr
-
CarsonLED Pro lommelygte79 kr
Gode lommelygter til udendørsbrug
Der er en grund til, at de fleste af os ejer en lommelygte til enten indendørs eller udendørs brug. Det er den perfekte hjælper, når vi mangler lys – enten fordi strømmen er gået derhjemme, eller fordi vi er på tur i naturen og mørket falder på. Lommelygter til udendørsbrug stiller dog flere krav til kvalitet, holdbarhed og funktioner, end en til indendørs brug gør, og derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad du har brug for, inden du vælger.
Vi har både billige lommelygter og mere avancerede modeller til højere priser, så du har noget forskelligt at vælge imellem. Langt hen ad vejen vil du være godt dækket ind, hvis du vælger en vandtæt lommelygte. Det sikrer, at den kan holde til kraftige regnskyl, fugtige omgivelser og at blive tabt i vandet. Men i bund og grund er den bedste lommelygte for dig en, der passer til det, du skal bruge den til – om det er til vandreture, jagt, fiskeri eller noget helt andet.
Skal du bruge den til lidt af hvert, kan du overveje en multilygte, som er en kombination af en pandelampe og en lommelygte.
Lommelygter til vandring og camping
På lange vandreture, hvor du har vandrerygsækken på ryggen og oppakningen er fyldt med alt fra sovepose og liggeunderlag til stormkøkken og drikkedunk, er det vigtigt, at du kan se, når mørket sænker sig over landskabet. Det er både hyggeligt og en helt særlig oplevelse at vandre gennem en dunkel skov med en lommelygte i hånden – det er bare vigtigt, at du kan orientere dig godt, så husk at kigge efter en model med en bred lyskegle. Det er også en god idé at kigge efter en kompakt lygte, så den hverken fylder eller vejer for meget i oppakningen.
Bruger du lyset til at gøre lejren klar og lignende, kan det være en fordel at kigge på en pandelampe, hvor du har hænderne fri til alverdens gøremål.
Lommelygter til jagt
Selv om vi som udgangspunkt ikke må jage om natten i Danmark, er der gode grunde til at sørge for en god lommelygte til jagt. Noget jagt finder sted i mørket lige før solopgang eller lige efter solnedgang, men selv hvis du først starter, når dagen er blevet lys, kan du være på vej til jagtområdet eller i gang med at klargøre jagten i de mørke timer, hvor du vil nyde godt af en god og kraftig lommelygte.
Bruger du lygten til at orientere dig, er det vigtigt, at den har en bred lyskegle og lyser langt, så du har et godt udsyn over skov, mark eller hvor du befinder dig i naturen. En multilampe kan også være en god løsning, så du både kan have pandelampen til at orientere dig, imens du har hænderne fri til at klargøre grej eller lignende, og lommelygten, som du kan tage i hånden og sætte tilbage i panden igen, når du ikke længere vil holde den. En del modeller kan desuden fastgøres på enhver magnetisk overflade takket være en magnet i bunden af lygten. Disse lommelygter kan derfor også bruges som en midlertidig områdebelysning, mens du slår telt op, tænder bål eller lignende.
Overvejelser inden du vælger en lommelygte
Du bør også overveje nogle tekniske funktioner, inden du vælger en lommelygte. Det handler blandt andet om, hvor kraftig lyset skal være, om du har brug for en kompakt eller stor lommelygte, om den skal være særligt holdbar og slidstærk, og om du foretrækker udskiftelige batterier eller en genopladelig løsning.
Hvor kraftig skal den være?
Forskellige lommelygter lyser med forskellig kraft. Generelt er LED-lommelygter dominerende på markedet, og når det kommer til at finde en kraftig lommelygte, er LED også det bedste valg. Det er en praktisk lommelygtepære, der giver godt lys og ikke bliver varm. En LED-lommelygte giver desuden kraftigere lys på mindre strøm end en klassisk glødepære.
Når du kigger efter kraftige LED-lommelygter, er det især lumen, du skal se på. En god tommelfingerregel er, at en kraftig lommelygte har et højt lumental, og hvis den skal være meget kraftig – for eksempel til brug på vandreture eller lignende – bør den have minimum 1000 lumen. Skal du bruge en stærk lommelygte til at lyse en hel lejr op eller lignende, har du brug for 5000-6000 lumen, for at den giver lys nok.
Hvor stor skal den være?
Størrelsen har meget at sige, når du skal vælge lommelygte. En lille lommelygte er god til ture, hvor du har fokus på, hvor meget din oppakning fylder og vejer. Ofte hænger størrelse og lysstyrke sammen, så hvis du er ude efter en kraftig lommelygte, er det nemmere at finde i en stor model, men du kan sagtens få kompakte og kraftige lommelygter, selvom de ikke er deciderede små.
En stor lommelygte har den fordel, at den ligger stabilt i hænderne og også står stabilt, hvis du bruger den som lygte. De store lommelygter vejer dog også mere end de små, men hvis du ikke skal på lange ture med masser af grej, er vægten ikke så vigtig.
Små lommelygter er ideelle til små børnehænder, hvis du har børn med på tur, eller hvis du også bruger den derhjemme. En lommelygte til børn behøver ikke være alt for kraftig, men den skal sikre et godt greb og ikke være for stor – og også her kan en multilampe være et godt bud.
Hvad skal den kunne holde til?
Ligger din lommelygte blot i en rygsæk eller hjemme i skuffen det meste af tiden, er det ikke så vigtigt, hvor holdbar den er. Men hvis du skal bruge den på aktive ture, hvor den bliver udsat for regn, mudder, vand, slag og stød, er det vigtigt, at du vælger en, der kan klare mosten. Det kan for eksempel være lommelygter med rustfri stål i lommelygtehovedet eller tykke, store lommelygter, der på grund af den ekstra robusthed kan holde til noget mere.
De fleste lommelygter har også angivet, hvor modstandsdygtige de er over for at blive tabt mod en hård underflade (impact resistance). Det er også en god faktor at kigge efter, hvis du ved, at din lommelygte skal kunne holde til en masse.
Hvilken strømkilde skal den have?
En af de klassiske strømkilder for lommelygter er almindelige batterier som AA eller AAA, som skal skiftes jævnligt. Det kan være en fordel, hvis du ikke bruger din lommelygte så ofte, eller hvis du gerne vil være sikker på altid at kunne have ekstra batterier med i lommen, så du aldrig løber tør for lys.
Vil du gerne have en lommelygte uden batteri, vinder genopladelige lommelygter med faste litium-ion-batterier frem på markedet. Når du vælger en lommelygte med oplader, skal du blot sætte den i laderen – typisk en USB-opladning – når den løber tør for strøm. En genopladelig lommelygte er ofte lidt dyrere end de andre typer, men til gengæld koster den ikke noget i ekstra batterier, og du sparer også miljøet for batteriernes miljøskadelige stoffer.