De bedste tips og tricks til at vandre med børn
Det kan være enormt underholdende og hyggeligt at vandre med børn. Børn er nemlig ofte gode til at lægge mærke til omgivelsernes små finurligheder og stille spørgsmål, du aldrig før har tænkt over. Nedenfor giver vi dig nogle tips til, hvordan I får en god børne-vandretur, og hvad du skal tilføje til din pakkeliste, når du skal begynde at vandre med børn.
Tal om turen og øv jer hjemmefra
Når de små poder skal med på vandreeventyr, er det vigtigt at have en grundig forventningsafstemning, inden I tager afsted. Hvis børnene forstår, hvad I skal, og hvorfor du selv glæder dig, får I et meget bedre udgangspunkt for jeres vandretur eller -ferie. Hvis I skal være afsted i flere dage, er det en god idé at starte med at tage en uformel forventningsafstemning hver morgen, inden I drager afsted.
En måde I kan reflektere over jeres vandretur, mens I er afsted, er ved at lave en vandre-dagbog. I kan enten skrive sammen som familie, eller børnene kan nedfælde deres egne tanker om vandredagen, der er gået. Jeres dagsbodsskrivning kan peppes op ved at “anmelde” dagen i forhold til forskellige sjove kategorier.
Du kan også overveje at gøre vandring endnu mere konkret for dem ved at øve hjemmefra med nogle korte vandreture. Småture som disse kan give dig en idé om, hvilke udfordringer, du evt. kan forvente, når du skal vandre med børn. De kan på den måde gøre det lettere for dig at vurdere, om ungerne er klar til vandreferier, vandreture med overnatning i telt eller shelter, længere byvandringer eller om I skal holde jer til dagsture for nu.
Tænk over distancen når du skal vandre med børn
Hvis du vandrer med større børn, kan I formentligt sagtens gå 10-12 km om dagen, mens du nærmere bør sigte efter 5-8 km, hvis du skal vandre med børn, der ikke er så gamle. Det samme gælder for børn og familier, der ikke er vant til aktive ferier eller ture. Generelt skal du tænke over, at det skal være sjovt hele vejen, også den sidste kilometer, når du vil vandre med børn. Tilpas derfor rute og distance efter det mindste barn, du skal have med.
Undersøg grundigt jeres rute hjemmefra, når du skal vandre med børn, så du kan vurdere, om den er børnevenlig og for eksempel ikke har alt for mange højdemeter. Det er en god huskeregel at lægge 10 % til opmålte distancer. Så tager du nemlig højde for flotte udsigter, seværdigheder, jagt efter bænke at hvile jer på eller ekstra vandring, hvis skulle gå hen og blive væk.
Hvis du vil gøre det let for dig selv at planlægge, kan du også vælge at tage på en guidet vandretur med andre. Så kan du nemlig vælge en passende familietur, hvor en professionel i forvejen har afprøvet ruten. Endnu en bonus er, at der vil være andre familier, som dine børn kan underholde sig med at lære at kende.
Hvis du skal vandre med børn og vælger at tage dem med på en længere tur, der strækker sig over flere dage, eller gerne vil tage på vandreferie med børn, er det en god idé at lægge lidt let ud. Med en kort første vandredag bliver turens begyndelse nemlig lettere en succes, som I sammen kan bygge videre på. Når du skal vandre med børn, bør du sørge for selv at have overskud til at tale, om det I ser og oplever, så vandring bliver en spændende og engagerende aktivitet for dem.
Værd at vide om oppakning og vandreudstyr til børn
På en pakkeliste til vandretur med børn kan du med fordel inkludere flere snacks, mere underholdning og måske en enkelt krammebamse. Nogle idéer til underholdning kunne f.eks. være en bold, et spil kort eller hvad end, der optager børnene i dit liv. På den måde kan du forhåbentligt sikre deres interesse og gode humør, også i jeres pausestunder. Læs mere om, hvordan du generelt pakker til vandreture her.
I forhold til, hvor meget oppakning børn kan og bør bære, afhænger det meget af barnet. Husk dog tommelfingerreglen om en oppakning, der max svarer til 20 % af et menneskes kropsvægt. Hvis hele vandreturen skal være sjov for de små mennesker, bør du dog formentligt sigte efter a pakke mindre end dette i vandrerygsække til børn.
Det er selvfølgelig vigtigt at vælge en vandrerygsæk til børn med godt bæresystem. Et hoftebælte kan være med til at flytte oppakningens vægt fra skulder til hofte, så den føles lettere, og børnene undgår at få ømme skuldre. Du bør også kigge efter en børnerygsæk med gode skulderremme og en justerbar ryg, så den kan tilpasses i takt med at barnet vokser.
Klæd jer godt på til vandring med børn
Ligesom vi altid anbefaler voksne at klæde sig på efter lag-på-lag princippet, som du kan læse mere om nederst på denne side, råder vi også til at børn til at iklæde sig et svedtransporterende inderlag, et isolerende mellemlag og et beskyttende yderlag. På den måde kan I alle holde varmen, når du skal vandre med børn året rundt.
Hvis du skal vandre med børn om vinteren, er det selvfølgelig særligt vigtigt med velvalgt outdoor-tøj til børn. Her kan langt, varmt uldundertøj under fleece-trøje, vandrebukser og vindtæt skaljakke gøre en stor forskel på, hvor længe I kan opholde jer udenfor.
I forhold til at vælge fodtøj til en vandretur med børn, giver det mening at investere i deciderede vandresko eller vandrestøvler til børn. Vandrestøvler sikrer aflastning af oppakning, støtte af fod- og ankelled samt at børnene kan stå fast i ujævnt terræn. En ekstra støttende vandrestøvle er tungere end vandresko, der oftest også er mere åndbar.
Hvis i hovedsageligt regner med at vandre, når det er varmt, eller skal bruges jeres sommerferie på en hyggelig vandreferie, kan det også være værd at kigge på vandresandaler til børn. Hvad der bedst dækker dit barns behov afhænger altså af, hvornår I skal vandre, hvor langt i skal vandre og hvor meget I skal have med.