Handelsbetingelser

Friluft.dk er en del af Northlands ApS (CVR: 35545905).

Handelsbetingelserne er gældende for:

Friluft.dk
Juridisk navn: Northlands ApS
CVR: 35545905
Balshøje 1 
8530 Hjortshøj
info@friluft.dk

Ved at gennemføre et køb hos friluft.dk forudsættes du at have gennemlæst og accepteret vores handelsbetingelser.

Bemærk det er ikke muligt at afhente eller returnere varer på adressen. Friluft.dk fører udelukkende onlinehandel. 

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på www.friluft.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Levering af tungt gods – eksempelvis våbenskabe – er kun til Danmark, herunder kun til brofaste øer.

§ 1 Bestilling og betaling

På friluft.dk kan du kun bestille varer via vores website. Da friluft.dk er en online handelsportal, kan der foretages køb døgnet rundt. Det kan dog ske, at vi er midlertidigt lukket ned på grund af vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

Du skal være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer, for at handle hos friluft.dk. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Alle priser på friluft.dk er i danske kroner inklusive moms samt eventuelle andre afgifter.

Når du handler på friluft.dk, indgås aftaler på dansk.

For at handle på friluft.dk skal du igennem 5 trin:

  1. Læg den eller de ønskede varer i indkøbskurven.
  2. Gå til kassen ved at klikke på kurven og vælge ”Gå til kassen”
  3. Indtast dine personlige oplysninger (navn, adresse, telefonnummer, e-mail).
  4. Vælg betalingsform og leveringsmetode.
  5. Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend købet.

Du kan løbende tjekke indholdet og prisen for varerne i kurven, og du kan ændre indholdet i din kurv helt frem til, at du bekræfter dit køb ved at gennemføre ovenstående 5 punkter. 

Du kan benytte følgende betalingsmuligheder:

Vi opkræver ikke kortgebyrer.

Beløbet for varerne trækkes først på din konto, når varerne afsendes. I forbindelse med dellevering trækkes kun det beløb svarende til den faktiske levering.

Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. 

Med Anyday kan du dele din betaling op i 4. Du betaler 25 % når varen leveres, og det resterende beløb betales af over de følgende 3 måneder. Anyday er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med Anyday får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem Anyday. Læs vilkår for Anyday her: www.anyday.io/da/terms-conditions/shopper

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

§ 2 Fragt og leveringsmuligheder

Vi tilbyder gratis levering til GLS Pakkeshop eller med DHL, ved køb over 499,- kr. Køber du for mindre, er prisen for levering til GLS Pakkeshop 39,- kr.

Hvis muligt, tilbyder vi GLS hjemmelevering. Det koster 20,- kr. ved køb over 499,- kr. Køber du for mindre, er prisen for GLS Hjemmelevering 59,- kr.

Større varer som f.eks. kanoer, kajakker og tagtelte, leveres med fragtmand til adressen. Det vil altid fremgå på en vare, hvis den leveres med fragtmand, samt prisen for dette.

Læs mere om fragt og levering på friluft.dk/levering

§ 3 Fortrydelsesret

Som forbruger har du 100 dages fortrydelsesret, når du handler hos friluft.dk. Fortrydelsesretten udløber 100 dage efter, du har modtaget din vare eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når der er tale om flere varer, der er bestilt i samme ordre, og som leveres enkeltvis. Der er dog kun 14 dages fortrydelsesret for lagersalgsvarer.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. 

Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.

Fristen indebærer, at du har 100 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. For lagersalgsvarer, har du 14 dage fra modtagelse til at give os besked om fortrydelsen. Du kan sende en mail til info@friluft.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Ingen fortrydelsesret

Nogle varer er dog ikke omfattet af fortrydelsesretten. Det gælder blandt andet forseglede hygiejneprodukter, hvor plomberingen er brudt efter levering, og derfor af hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret. Ligeledes gælder det for specialtilpassede våben og udstyr, der er specielt tilrettet købers specifikationer. Har du tvivlsspørgsmål, så kontakt os venligst inden returnering.

§ 4 Returnering

Følg anvisningerne på friluft.dk/returnering hvis du ønsker at returnere en vare. Her kan du på e-mail få udleveret en pakkelabel, som du opkræves betaling for, ved at der bliver fratrukket et gebyr på 45,- kroner af tilbagebetalingen af det oprindelige køb, medmindre der er tale om en ombytning til en anden størrelse. Læs mere herom på friluft.dk/returnering

BEMÆRK: 

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varen sendes til:

Friluft.dk
Balshøje 1
8530 Hjortshøj

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.

Dokumentation for dit køb 

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb i din returpakke.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Husk at medsende alt eventuelt tilbehør og gerne i original emballage.

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, betragter vi varen som brugt. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del af købsbeløbet retur. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Du bedes altid sende varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det medføre en værdiforringelse af varen.

Ved returnering er det dit ansvar at sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Varernes stand er dit ansvar, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt eventuelt track and trace nummer.

Fortrydelse af en del af købet 

Hvis du har købt flere varer hos os i én samlet ordre, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du kun kan få en del af fragtomkostningerne refunderet, når du fortryder en del af et større køb.

Tilbagebetaling 

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge refunderet. I tilfælde af værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi betalingen modtaget fra dig (dog ikke leveringsomkostningerne), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Hvis du har benyttet vores returlabel ved returneringen, vil tilbagebetalingen blive fratrukket et gebyr på 45,- kr., medmindre der er tale om en ombytning til en anden størrelse. Læs mere herom på friluft.dk/returnering

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du for eksempel betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

BEMÆRK:

Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet som følge af, at: 

  1. du reelt har taget varen i brug
  2. varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den.
  3. du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.
  4. du ikke har fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der dikterer, at varen skal returneres i original og ikke beskadiget emballage.

§ 5 Reklamation – Hvis der er noget galt med varen

Når du som forbruger handler hos friluft.dk, er dit køb af omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret eller ombyttet, få pengene tilbage eller få et afslag i prisen afhængigt af den konkrete situation. Reklamationsretten gælder i 24 måneder på alle køb.

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af varen eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid”, efter du har opdaget manglen ved varen. Vi opfordrer til, at du reklamerer så hurtigt som muligt. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen være rettidig.

Du kan reklamere ved at kontakte os via mail på info@friluft.dk, hvor du bedes medsende et billede samt beskrivelse af det, der reklameres over.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et gebyr, som beregnes per halve påbegyndte arbejdstime med en timepris på 500,- kr. + moms.

Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.  

Varen sendes til:

Friluft.dk
Balshøje 1
8530 Hjortshøj

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Hvis du handler som erhvervsdrivende, forbeholder vi os retten til at afhjælpe f.eks. i form af reparationer frem for at ombytte.

Oplysning om klagemuligheder

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundeservice på info@friluft.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

www.naevneneshus.dk

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket – uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr.

§ 6 Kunde- og Privatlivspolitik

For at kunne handle på friluft.dk, skal du som minimum oplyse:

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varer til dig.  

Sammen med oplysninger om, hvilke varer du har købt, bliver ovenstående data gemt i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Oplysninger sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i en sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Alle samarbejdspartnere har direkte kontakt med friluft.dk og er forpligtiget til en sikker og 100 % fortrolig behandling af dine data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Den dataansvarlige for friluft.dk er Northlands ApS.

Direktøren og de ansatte for Northlands ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Ifølge persondataloven har du som forbruger ret til at få indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til Northlands ApS via e-mail info@friluft.dk. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige til det formål, vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.

Læs mere om vores privatlivspolitik på friluft.dk/privatlivspolitik.

§ 7 Cookies

Ved at benytte www.friluft.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Ønsker du at læse om, hvilke cookies der bruges på friluft.dk, og hvordan du sletter cookies, kan du tilgå følgende link: friluft.dk/cookies

§ 8 Lovvalg og værneting

Køb af varer på friluft.dk er underlagt dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

§ 9 Refundering af moms

Bemærk venligst, at vi ikke kan refundere moms for kunder i udlandet (herunder Færøerne og Grønland), da dette er en meget tidskrævende manuel proces, og dermed vil påføre os tab.

§ 10 Ophavsret

Indholdet på dette website tilfører friluft.dk og er beskyttet af loven om ophavsret. Information, herunder blandt andet tekst, billeder og lyd, må ikke reproduceres, ændres, kopieres eller gemmes i nogen form uden skriftlig tilladelse fra friluft.dk

Det er ulovligt at modificere indholdet på dette website. Overtrædelse af disse bestemmelser vil blive retsforfulgt.

Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

På friluft.dk/returnering kan du indtaste dine oplysninger og modtage en returlabel samt returseddel, som du efterfølgende kan printe. Vær opmærksom på, at vi modregner 45 DKK for returlabel i det beløb du får refunderet ved fortrydelsen. Vi anbefaler, at du bruger den retursedlen, som du downloader i returportalen, frem for nedenstående standardfortrydelsesformular.

Friluft.dk

E-mail: info@friluft.dk

Balshøje 1

8530 Hjortshøj

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre brug af min fortrydelsesret i forbindelse med min købsaftale om følgende varer (noter også antal):

________________________________________________________________________

________________________________________________________________________

________________________________________________________________________

________________________________________________________________________

________________________________________________________________________

________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     

Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: _______________________________     

Forbrugerens ordrenummer (står i ordrebekræftelsen): _______________________________

Dato: _________________


Sidst opdateret den 19. november 2024.