Vandrestøvler
-
25%
Skarp prisECCOMX Gore-Tex Women vandrestøvle899 kr
1.195 kr -
25%
Skarp prisECCOMX Gore-Tex vandrestøvle899 kr
1.197 kr -
17%
ECCOXpedition III Gore-Tex vandrestøvle999 kr
1.210 kr -
15%
ECCOXpedition III Gore-Tex Women vandrestøvle999 kr
1.179 kr -
ColumbiaNewton Ridge Plus II vandtætte vandrestøvler799 kr
-
Skarp prisGateway1Estate Beater 7" 400g med speed-lacing1.799 kr
-
NyhedTrespassFinley vandtætte vandrestøvler599 kr
-
ColumbiaPeakfreak II Mid Outdry vandtæt vandrestøvle1.399 kr
-
11%
Skarp prisGateway1Staika 9" Armortex Kevlar1.899 kr
2.132 kr -
TrespassArlington II Women vandrestøvle899 kr
-
Skarp prisDLXRiona dame vandrestøvle899 kr
-
ColumbiaPeakfreak II Mid Outdry vandtæt vandrestøvle til damer1.399 kr
-
16%
Skarp prisGateway1Staika 7" Armortex Kevlar1.549 kr
1.837 kr -
16%
ECCOBiom 2.1 X MTN damestøvle1.199 kr
1.434 kr -
Gateway1Sarek 7"1.799 kr
-
18%
Gateway1Daywalker 6"1.119 kr
1.357 kr -
Skarp prisWodenTessa Waterproof til damer1.199 kr
-
Skarp prisWodenTessa Waterproof til damer1.199 kr
-
WodenTessa Low Waterproof til damer1.099 kr
-
ColumbiaNewton Ridge Omni-Heat II vandtæt vandrestøvle839 kr
-
13%
Skarp prisWodenOlena Hiking Waterproof vandrestøvle1.039 kr
1.196 kr -
LOWARenegade Gore-Tex Mid damestøvle1.599 kr
-
BatesTactical Sport 2 Mid1.099 kr
-
LundhagsJaure II Lt High Wide4.099 kr
-
GarmontNemesis 4.11.499 kr
-
Skarp prisGateway1Fiordland 11"2.499 kr
-
Skarp prisTrekstaTind Mid Gore-Tex1.399 kr
-
50%
Skarp prisECCOBiom 2.1 X MTN damestøvle799 kr
1.613 kr -
WodenTessa Low Waterproof til damer1.099 kr
-
WodenOlena Hiking Waterproof vandrestøvle1.299 kr
Vælg dine nye vandrestøvler med omhu
Et par gode vandrestøvler er alfa og omega for en god vandretur. De er nemlig skabt til at støtte dine fødder, ankler og ben mod de strabadser, du udsætter dem for i løbet af en vandretur. De giver en god støtte og stødabsorbering, der gør vandring let og ligetil, særligt når du vandrer i ujævnt terræn, med tung oppakning, eller hvis har brug for lidt ekstra støtte til dine led.
Uanset om du er ivrig vandrer, eller du blot tager en kort tur i ny og næ, er det godt givet ud at investere i godt outdoor-tøj og -udstyr. Men vandrestøvlerne er og bliver dog det absolut vigtigste. Derfor er det vigtigt, at du vælger de helt rigtige. Når du vælger dine nye vandrestøvler, skal du derfor kigge på, hvordan de sidder på dine fødder, hvilke materialer der er brugt, og hvor høje og stive de skal være.
Pasform og størrelse
Støvlernes pasform og størrelse er naturligvis meget vigtig, ellers giver de ikke den nødvendige støtte til din ankel, hæl og fod, når du vandrer. De skal derfor sidde til omkring hæl og ankel, selvfølgelig uden at de stopper blodtilførslen. Regn dog med, at støvlerne giver sig en smule.
Det er vigtigt at tjekke, om dine vandrestøvler sidder enten for stramt eller for løst – sidder de for løst, får du ikke nok støtte, og der er stor risiko for at få vabler, fordi dine fødder kan bevæge sig frem og tilbage i støvlen og skabe for meget friktion, når du går. Sidder de til gengæld for stramt, ender du med at få ondt efter nogle timer, fordi dine fødder hæver og ikke længere har plads nok. Du skal gerne kunne bevæge tæerne op og ned, men ikke fra side til side, og dine tåspidser må ikke røre ved støvlens snude.
Hvis du har særlige behov, f.eks. i forhold til bredde eller plads til et indlæg, skal du tænke over dette, når du vælger dine vandrestøvler, så du evt. kan gå en størrelse på eller finde dig et par brede vandrestøvler, der passer perfekt til dine fødder.
Snør vandrestøvlerne korrekt
Snøring af støvlerne har også en stor virkning på pasformen. Er de snøret for stramt eller løst, kommer det aldrig til at føles helt, som det skal. En god løsning er smarte snøresystemer. Vælg for eksempel et par vandrestøvler med BOA-lukning eller lignende, hvor snørerne spændes ind, til det føles rigtigt på fødderne.
Det kan være lettere at tage vandrestøvler med lynlås eller velcrolukning af og på, men vandrestøvler med snører er lettere at stramme og løsne, så du sikrer en tæt, men komfortabel pasform, der giver optimal støtte.
Prøv støvlerne på derhjemme
Når du skal prøve vandrestøvler på, bør du enten gøre det ud på eftermiddagen, hvor dine fødder er hævet en smule i løbet af dagen, eller efter en gå- eller løbetur. Samtidig bør du prøve dem med de strømper, du skal bruge på vandreturen. Outdoor-strømper er ofte tykkere end almindelige strømper, især hvis du skal bruge dem til vandring i koldt vejr. På den måde kan du undgå vabler i vandrestøvler.
Hvis du bruger indlægssåler, skal du selvfølgelig huske at prøve dine nye vandrestøvler med disse i. På den måde sikrer du, at støvlerne sidder som de skal, så du ikke bliver overrasket over, hvor meget et par vandrestrømper og evt. et indlæg reelt fylder i dem.
Vandrestøvler kan variere mere i størrelser end almindelige hverdagssko, så det kan sagtens tænkes, at du skal have fat i en anden størrelse, end du plejer. Prøv dine nye vandrestøvler af derhjemme, så du kan bytte dem, hvis pasformen eller størrelsen ikke er helt perfekt.
Materialer i sål og skal
Alt efter hvor du kigger på et par vandrestøvler, er der brugt vidt forskellige materialer. Det gør gode producenter af vandrestøvler som ECCO og Treksta for at skabe funktionelle støvler, der udnytter de forskellige materialers fordele for på den måde at skabe den bedste vandrestøvle.
Ydersål
Ydersålen er den del af vandrestøvlen, der er i kontakt med skovbunden, asfalten eller hvilket underlag, du ellers går på. Den laves som udgangspunkt af gummi eller en kombination af gummi, TPU (Thermoplastic Polyurethane) og andre former for polymer. Ydersålen vil altid have et mønster, der sikrer dig maksimal skridsikkerhed og greb. Den sikrer altså at du kan stå fast i ujævnt terræn og på glatte overflader.
Det er vigtigt at vælge en vandrestøvle med en ydersål, der passer til dine aktiviteter og terrænforhold. Hvis du planlægger at vandre på glatte overflader eller i vådt vejr, kan en ydersål med god trækkraft og greb være vigtigt. Hvis du derimod planlægger at vandre på mere tørre og faste stier, kan en ydersål med fokus på holdbarhed og slidstyrke være mere passende.
Mellemsål og støvlens stivhed
Mellemsålen er det, der gør støvlen stabil og sørger for stødabsorbering. Stødabsorbering kender du sikkert fra løbesko, hvor det er med til at tage de stød, der kommer, når du rammer underlaget. Vandrestøvler er netop stive i sålen, fordi du skal have den bedst mulige støtte, stabilitet og stødabsorbering.
Der er flere materialer, der kan bruges i mellemsålen på vandrestøvler. Nogle af de mest almindelige er:
- EVA-skum (Ethylene Vinyl Acetate), der er en let og fleksibel skumtype, der er meget populær som materiale i mellemsålen på vandrestøvler. EVA-skum giver god støddæmpning og komfort til foden.
- PU-skum (Polyuretan), der er en anden skumtype, der ofte bruges som materiale i mellemsålen på vandrestøvler. PU-skum er mere slidstærkt end EVA-skum, men kan være tungere og mindre fleksibelt.
- TPU (Thermoplastic Polyurethane), der er en type polymer, der er kendt for at have en god balance mellem stivhed og fleksibilitet. TPU bruges ofte som materiale i mellemsålen på vandrestøvler, da det giver god støtte og stabilitet til foden.
- Gummi kan også bruges som materiale i mellemsålen på nogle vandrestøvler. Gummi er meget slidstærkt, men er ofte tungere og mindre støddæmpende end skummaterialer.
Jo stivere mellemsålen og støvlen er, jo hårdere terræn er den velegnet til. Den giver nemlig en bedre balance, hvilket kan betyde mindre ømme og trætte muskler. En stiv sål er også mere velegnet til at bære tung oppakning end en mere fleksibel støvle. En fleksibel vandrestøvle er dog også en lettere støvle, der giver mere bevægelsesfrihed, så hvilken type, du skal vælge, kommer an på dine vandreønsker og behov.
Skal
Støvlens skal, der også kaldes dens overdel eller ydermateriale, er vigtigt for, hvad den kan og skal bruges til. Her handler det nemlig om, hvor meget varme du vil have, og hvor slidstærke støvlerne skal være. Det mest holdbare og slidstærke materiale er læder. Det er modstandsdygtigt over for vand og slitage. Det tager lang tid at gå til, men til gengæld holder det også i meget lang tid, hvis du passer godt på det. Læder er ikke lige så åndbart som syntetiske materialer, men er ideelt til længere vandreture, hvor du kommer gennem hårdt terræn og har tung oppakning på ryggen.
Du kan også kigge efter støvler i syntetiske materialer, hvis du ønsker en let vandrestøvle. Vandrestøvler af syntetiske materialer er mere åndbare end dem af læder, så de er gode til sommerture og varme fødder. Du kan enten vælge 100 % syntetiske materialer som syntetisk læder, nylon eller polyester eller vælge en blanding med læder og for eksempel nylon. Syntetiske materialer er ikke nær så holdbare og slidstærke som læder, men de er hurtigere at gå til, mere fleksible, tørrer hurtigere og er billigere.
Hvis du er ude efter vandtætte vandrestøvler, kan du kigge efter modeller med en vandtæt membran som GORE-TEX®. Med en vandtæt vandrestøvle kan du vandre i regnvejr og vådt terræn uden at være bekymret for våde og kolde fødder. Vandrestøvler uden GORE-TEX® er mindre vandtætte men er til gengæld mere åndbare. Så overvej hvilke vejrforhold du regner med at møde på dine vandringer, så du kan finde den bedste vandrestøvle til dine behov.
Overvejelser om skaftlængde og vægt
Ligesom det er vigtigt at vælge en vandrestøvle, der har den rigtige størrelse, en god pasform og som er lavet af gode, velvalgte materialer, er det også vigtigt at tænke over, hvor langt et skaft, du kunne tænke dig, og hvor tung eller let støvlen helst skal være. De ting dykker vi derfor ned i som det næste.
Skaftets længe
Højden på skaftet er vigtig for, hvor meget støtte den giver, og det kan også have betydning for, hvor godt støvlen sidder på dine fødder. En tommelfingerregel siger, at en vandrestøvle med lavt skaft (low-cut) er ideel til let vandring, mens mellemhøjt skaft (mid-cut) og højt skaft (high-cut) er til hård vandring, hvor du vandrer både langt og i udfordrende terræn. De giver nemlig mere støtte til dine fødder og ankler, hvilket du har brug for efter nogle timer i kuperet terræn eller i terræn med meget løst underlag.
Støvlernes vægt
Vi har allerede været inde på nogle af de faktorer, der er afgørende for en vandrestøvles vægt, nemlig de materialer som støvlens skal og såler er lavet af. Skaftets længde har selvfølgelig også noget at sige, da vandrestøvler med et højere skaft selvfølgelig vil veje mere, da der bruges mere skal-, for- og sålmateriale til at fremstille dem.
I forhold til materialevalg og vægt er det værd at vide, at læderstøvler vejer mere end støvler, der er fremstillet af syntetiske materialer. Hvis du vælger en støvle med tekniske membraner som f.eks. GORE-TEX®, som både kan findes i læderstøvler og dem af syntetisk materiale, øger det også støvlernes samlede vægt.
Jo stivere sålen er, jo tungere vil støvlen også være, da de materialer, der bruges, er tungere. Det er derfor vigtigt at overveje, hvad der er vigtigst for dig; en lidt tungere støvle, der er bedre egnet til svært terræn og tung oppakning, eller lette vandrestøvler, der giver lidt mindre støtte, men vejer mindre og dermed kan være rarere at gå med i mange timer.
Hvis du udelukkende er interesseret i lette støvler, bør du tage et kig på vores udvalg af letvægtsvandrestøvler.
Skal du vælge vandrestøvler eller -sko?
Hvis du hælder til at vælge lette vandrestøvler, kan det måske give mening for dig at kigge på et par vandresko. Vandresko har et lidt kortere skaft end en vandrestøvle med kort skaft og støtter derfor ikke anklerne nær så meget. Til gengæld vejer de mindre, giver mere bevægelsesfrihed og laves i alle de samme gode materialer.
Vandresko er gode til dagsture eller kortere ture, hvor du har mindre oppakning med eller terrænet er lettere. De er typisk mere åndbare, da de tillader luftcirkulation omkring dine ankler, hvorfor nogle mennesker fortrækker dem i varmere klimaer. De isolerer nemlig typisk heller ikke nær så meget vandrestøvler.
Hvilken type vandrefodtøj, der passer bedst til dig, kommer altså an på: hvor lange vandreture du overvejende vil tage på, hvor du vil vandre, hvor meget oppakning du typisk har på ryggen og om du f.eks. har tendens til at vrikke om eller af andre årsager som alder eller tidligere skader, kunne have brug for lidt mere ankelstøtte.
Køb vandrestøvler til kvinder og mænd online
Vores udvalg indeholder pæne vandrestøvler til både dame og herre. Kan du ikke finde et par, der passer dig helt perfekt, skal du måske prøve at bevæge dig væk fra de “kønsbestemte” størrelser. Har du for eksempel en bred eller høj fod, kan du som kvinde med fordel kigge på herrestøvler – det er nemlig kun pasformen, der er anderledes, og måske er det vandrestøvler til mænd, der passer bedst til dine fødder.
De bedste vandrestøvler er dem, der sidder godt, passer til den slags vandring du skal på og giver dig flere kilometer i benene, end du havde regnet med. Vores store udvalg giver dig rig mulighed for at finde det helt rigtige par – og til en god pris uden at gå på kompromis med kvaliteten. Kig efter tilbud, så du kan få et par kvalitetsrige men billige vandrestøvler. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du er en af de første til at høre om nyheder og udsalg her på siden.
Sådan vedligeholder du dine vandrestøvler
At købe et par nye vandrestøvler er en investering, og hvis du passer godt på dem, vil de også passe godt på dine fødder i år. Derfor er det værd at bruge tid på at passe på og vedligeholde dem.
Rengør dem
Hvis du lader sand, jord og mudder blive siddende på dine vandrestøvler, vil det med tiden begynde at slide på dem som sandpapir. Hvis de er af læder, kan mudder desuden suge deres naturlige fugtighed ud af læderet, så det begynder at blive tørt og dermed mindre fleksibelt. Det er også vigtigt at holde sålen ren, da denne sikrer et godt greb og gør det muligt for dig at stå fast på glatte, ujævne og stejle overflader.
Det er enkelt og ligetil at rengøre og pleje dine vandrestøvler. Alt det kræver er vand og en blød børste. Du bør aldrig vaske dine støvler i vaskemaskinen, da det kan ødelægge dem. Fjern indersål og snørebånd og vask dine støvler grundigt med den bløde børste eller en ren klud. Undgå at gennemvæde eller ligge støvlerne i blød.
Hvis du bruger mild sæbe, så sørg for at fjerne alle rester med vand. Hvis dine støvler er meget beskidte, kan det være en fordel at benytte enten mild sæbe eller et middel fremstillet specifikt til formålet. Brug aldrig skylle- eller rengøringsmiddel, da det kan ødelægge støvlerne, især hvis de har en vandtæt membran.
Tør dem
Når støvlerne skal tørre efter rengøring, eller hvis støvlerne er blevet gennemblødte, mens du var på vandretur, så lad dem tørre ved en normal og stabil stuetemperatur. Prop evt. et par sider sammenkrøllet avispapir eller rene klude ned i støvlerne, lad det suge noget af fugten, og skift det ud, når papiret/kluden er blevet fugtigt.
Plej dem
Efter endt rengøring skal støvlerne af visse materialer efterbehandles for at forlænge deres levetid. Hvis dine nye outdoor-støvler er lavet af læder, kan det være en god idé at smøre dem med et forsigtigt lag læderfedt, -olie eller -voks til vedligeholdelse af læderets vandtætte egenskaber. Brug dog ikke for store mængder, da det kan gøre støvlen for blød og forringe dens støttende egenskaber.
Bliv helt klar til din næste vandretur
Hvis du skal på vandreture eller -ferier med overnatning, kan du finde alt fra telte og liggeunderlag til praktiske stormkøkkener og forskellige rygsække i vores udvalg, så du kan klare dig på både korte og lange ture i det fri. Din nattekomfort og madindtag har nemlig stor betydning for de efterfølgende vandredage, da et godt måltid og en god nats søvn er afgørende for, hvor meget energi og overskud du har.