Gummistøvler

Sortér efter
Køn
Mærke
Farve
Størrelse

Med et par gode gummistøvler til børn kan regnen bare komme an

Det er aldrig til at vide, hvordan det danske vejr arter sig. For børn, der leger ude i alt slags vejr, er det derfor uundværligt at eje et par solide gummistøvler i høj kvalitet. Gummistøvler til børn skal være fleksible, så der er plads til leg, og komfortable, så de er til at gå med – både et par timer på legepladsen og en hel dag på udflugt.

Gummistøvler til børn kan bruges året rundt: til forårs- og sommerregn, det våde efterår og den kolde, sjappede vinter. Skal de bruges specifikt til vinter, er det en god idé at kigge efter forede gummistøvler eller brede gummistøvler, hvor der er plads til tykke uldsokker. Du kan også se vores store udvalg af støvler til børn med både varme vinterstøvler og praktiske støvler, der også kan holde til lidt af hvert vejrmæssigt.

Størrelsesguide til børnegummistøvler

Når vi nævner “plads til leg”, mener vi ikke, at du skal købe alt for store størrelser, men der skal være plads til, at barnet kan bevæge sig, uden støvlerne gnaver eller trykker. Faktisk er det vigtigt at vælge en størrelse, der passer med fodlængden og også har 1,5 cm voksetillæg. Du måler fødderne ved at få barnet til at sætte hælene helt op ad en væg og så måle fra væg til tåspidser. De 1,5 cm ekstra tillæg er 1 cm til at vokse i og 0,5 cm som “bevægelsestillæg”.

Du skal også tænke over bredden på dem. Smalle gummistøvler er gode til børn med smalle fødder, mens børn med bred fod eller børn, der skal bruge støvlerne med en tyk uldsok eller lignende, skal gå efter brede gummistøvler, så fødderne ikke bliver mast.

Vælg de rigtige gummistøvler

De bedste gummistøvler til børn er ikke bare dem, der passer i størrelsen. Længden på skaftet også stor betydning for komfort og brug. Korte gummistøvler giver mere bevægelsesfrihed, mens lange gummistøvler giver mere støtte og varme, så det er en god idé at overveje, hvad der er mest behov for, inden I køber.

Prisen kan selvfølgelig også have noget af sige, og når det kommer til fodtøj, går kvalitet og pris ofte hånd i hånd. Til gengæld finder du altid de bedste priser på Friluft.dk, og hvis du kigger efter udsalg, kan du finde både kvalitetsrige og gode, billige gummistøvler på tilbud.

Når du har fået styr på børnenes gummistøvler, kan du tjekke vores udvalg af outdoor-gummistøvler eller jagtgummistøvler til dig selv – så er hele familien godt udstyret og klar til eventyr i naturen med tørre og komfortable fødder uanset vejret.

Gå efter gode materialer

Materialerne er alfa og omega for gode gummistøvler til børn og voksne. De har blandt andet betydning for støvlens fleksibilitet, åndbarhed, isolering og vandtæthed.

Vulkaniseret naturgummi

Naturgummi er vandtæt, fleksibelt og helt uden skadelig kemi. Gummistøvler af naturgummi har desuden en god komfort, blandt andet på grund af fleksibiliteten, og når det gennemgår en vulkaniseringsproces, bliver det meget mere holdbart. Derudover kan gummistøvler af vulkaniseret naturgummi støbes i ét stykke, og når der ikke er syninger og lignende, kommer der heller ikke vand igennem – det bliver derfor en meget mere vandtæt støvle.

Neopren

Neopren er syntetisk gummi, som er meget fleksibelt og har en god isoleringsevne – og selvfølgelig er det også vandtæt. Derfor er gummistøvler til børn med et lag af neopren ekstra varme. Samtidig er neopren et holdbart og meget let materiale, så støvlerne holder i længere tid.

Foret gummistøvle

En foret gummistøvle er som nævnt en god idé til de kolde vintermåneder, og forets materiale er derfor også vigtigt. De typiske materialer er uld, en blanding af syntetiske materialer eller en blanding af uld og syntetiske materialer. Uld har fremragende naturlige varmeegenskaber og absorberer fugt fra foden, mens syntetiske fibre er svedtransporterende og meget holdbare, så foret ikke slides lige så hurtigt.

Se alle vores kategorier til børn

Sko til børnSandaler til børnJakker til børnTrøjer til børnVeste til børnUndertøj til børnStrømper til børnBukser til børnRegntøj til børn