Våddragter til børn

Sortér efter
Køn
Mærke
Farve
Størrelse

Køb en god våddragt til børn

Børnevåddragter er specialdesignede dragter fremstillet af elastiske, vandtætte materialer, hovedsageligt neopren, der kan holde børn varme og sikre i vandet. Uanset om dit barn er en ivrig surfer, en aspirerende fridykker eller blot elsker at plaske rundt i havet, er en kvalitetsvåddragt et must-have til deres vandsportseventyr. Dragterne tilbyder ikke kun termisk beskyttelse, men sikrer også en vis opdrift, hvilket kan være særligt beroligende for dem, der stadig er ved at lære at svømme. Men inden du køber en våddragt til børn, er der nogle vigtige overvejelser, du bør gøre dig.

Find den rette børnevåddragt

Når du skal finde den bedste våddragt til børn, bør du overveje både materialet, tykkelsen og typen.

De fleste producenter fremstiller våddragter i neopren, der har fremragende varmeisolerende egenskaber og en god fleksibilitet. Selvom nogle mærker er begyndt at fremstille dragter i naturgummi og polymerblandinger, er neopren førstevalget for de fleste.

Neoprenvåddragter til børn fremstilles i forskellige tykkelser, der er passende til forskellige temperaturforhold. De er ofte mellem 2 og 7 mm tykke. Tommelfingerreglen er, at jo køligere vandet er, jo tykkere en våddragt skal junior bruge. Til tropiske snorkleeventyr og dejlige danske somre vil en våddragt til børn med en tykkelse på 2-3 mm være passende, mens 4-5 mm vil være et bedre valg til køligere vand. Hvis våddragten skal bruges i meget koldt vand, bør du vælge en, der er 6-7 mm tyk.

Om du skal vælge en børnevåddragt med lange ærmer eller en kort våddragt til børn afhænger i høj grad af, hvilken aktivitet barnet skal bruge den til, selvom temperaturen selvfølgelig også spiller ind. Shorty-våddragter med korte ærmer og ben er gode til brug i varmt vand og er ideelle til aktiviteter som surfing, snorkling og vandski, hvor det er vigtigere at have god bevægelighed end høj varmeisolering. En fullsuit-våddragt, altså en dragt med lange ærmer og ben, er derimod god til koldt vand. En tynd børnevåddragt med lange ærmer kan dog være et godt valg i sommersolen, da den beskytter barnehuden mod UV-stråler.

Må børn bruge våddragt i svømmehallen?

Om børn må bruge deres våddragt i svømmehallen, afhænger af den enkelte svømmehals specifikke regler og retningslinjer. Nogle tillader det, mens andre udtrykker bekymring vedrørende hygiejnen. Våddragter kan nemlig overføre snavs og bakterier til poolen, hvilket kan påvirke vandkvaliteten. Vi anbefaler derfor altid at tjekke med den specifikke svømmehal forud for jeres besøg.

Pas godt på det nye udstyr

Saltvand kan slide på våddragter til børn, hvis du ikke vedligeholder dem korrekt. Hver gang den har været i brug, skal den altså skylles af i ferskvand for at fjerne salt, sand og andre urenheder, der kan nedbryde neoprenmaterialet over tid. Hvis dragten har været en tur i søen eller svømmehallen, er det stadig en god idé at give den et skyl. Sø- eller klorvandet kan nemlig godt byde på urenheder, selvom de er fri for salt.

En skyllet våddragt til børn skal helst hænges til tørre i skyggen. Direkte sollys kan nemlig få neoprenen til at tørre ud, hvilket gør materialet skrøbeligt. Hvis der alligevel på sigt skulle komme en mindre rift, vil den typisk kunne fikses med lidt neoprenlim. Den smarte lim finder du i vores tilbehør til vandsportsudstyr.

Tag et kig på vores andet udstyr til vandsport

I vores udvalg af snorkleudstyr til børn finder du alt fra dykkermasker og svømmebriller til snorkelsæt og svømmefødder. Der er altså gode muligheder for at finde udstyr til både svømmetræning og sjove stunder ved havet. Til sidstnævnte har vi også badesko til børn og voksne, der kan være med til at beskytte fødderne mod skarpe sten og frække krabber både på stranden og i vandet.

Hvis I allerede har helt styr på svømmeudstyret, kan du dykke ned i vores univers af outdoor-tøj, -sko og -udstyr til børn og se, om der ellers er noget, de små friluftsentusiaster i dit liv står og mangler. Vi tilbyder gratis levering til pakkeshop, hvis du køber for mere end 499 kr., og der er altid 100 dages gratis ombytning.