Tøj

Jagtbukser

Jagtbukser

Jagtbukser er en essentiel del af dit jagttøj. Sammen med jagtjakken udgør de fundamentet for din påklædning, når der står jagt på programmet.

Derfor er det også vigtigt, at du har gode jagtbukser, og hvis du skal prioritere dele af dit jagttøj, bør bukserne helt klart være i toppen af listen. Når du går på jagt, er bukserne det, der udsættes for allermest. Afhængigt af typen af jagt kravler du på dine knæ, går gennem tæt og beskidt terræn og bliver revet af buskads og krat. Derfor skal du have et par jagtbukser, der kan tåle mosten, så de ikke går i stykker, uanset hvad du udsætter dem for.

Jagtbukser har flere forskellige formål: helt lavpraktisk skal de dække dine ben, så du bliver holdt varm og beskyttet mod skrammer. Derudover skal de også holde dig skjult i naturen, så dit bytte ikke ser dig.

Jagtbukser til sommer og vinter

Hvis du er ivrig jæger og går på jagt hele året, anbefaler vi, at du har mindst to par jagtbukser: et par til de kolde måneder og et par til de varme måneder. Der er stor forskel på at være på jagt en lun sommermorgen og en kølig efterårsmorgen. Temperaturerne og de generelle vejrforhold er vidt forskellige sommer og vinter, og det sætter forskellige krav til blandt andet dine jagtbukser.

Til bukkejagt i de lune måneder kan du måske klare dig med jagtbukser i tynde materialer såsom bomuld eller lærred. Det kan dog stadig være køligt i de tidlige morgentimer, så det kan være en fordel at have langt undertøj indenunder for at holde varmen.

Hvis du går på jagt i de kolde måneder, bør du i stedet gå efter bukser i skind og foret bomuld. Forede jagtbukser holder dig varm på blæsende dage og i tidlige morgentimer, hvor temperaturerne er lave.

Generelt skal bukser til jagt have en god pasform og komfort, så de sidder godt på dig, og du ikke bliver generet af dem undervejs. Nogle er glade for jagtbukser med stretch, så de kan sidde helt til, men de stadig er behagelige og fleksible. Derudover bør du overveje eksempelvis, hvor slidstærke bukserne er, hvilken isoleringsevne du har brug for og naturligvis udseendet på dine kommende jagtbukser.

Uanset hvilke egenskaber dine jagtbukser skal have, er det vigtigt, at du har god bevægelighed i dem, så bukserne ikke begrænser dig.

Find de rigtige bukser til din jagtform

Det er også vigtigt, at du vælger bukser ud fra, hvilken jagtform du dyrker. Skal du på aktiv jagt, bør du prioritere åndbarhed i dine jagtbukser, så du ikke får det for varmt, og varmen bliver inde i bukserne, så du ikke kan ånde.

Til stillesiddende jagt bør du til gengæld prioritere isoleringsevnen højt, så du er sikker på, at bukserne kan holde dig varm og tør, når du sidder stille i lang tid.

Uanset om du skal bruge bukser til aktiv eller stillesiddende jagt, er vind- og vandtæthed guld værd. Der er ikke noget, der kan ødelægge en god jagt, som kulde. Hvis du først er blevet kold, er det svært at få varmen igen – særligt hvis du sidder stille til anstandsjagt – så det gælder om at være godt klædt på fra starten.

Passende isoleringsevne for behagelig temperatur

Mange foretrækker jagtbukser med membran, og vi kan kun tilslutte os koret. En membran laves til at lade noget passere, mens andet bliver blokeret. Det betyder, at du kan få jagtbukser med membran, der sørger for, at vand og vind ikke kan komme ind til dig, mens varme kan passere ud gennem membranen, så du ikke bliver for varm. Jagtbukser med membran giver derfor optimale forudsætninger for en behagelig temperatur hele dagen. Der findes mange forskellige membraner, og disse kan sammensættes med forskellige materialer i bukserne. Spørg gerne, hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst for dig.

Vælg de rigtige materialer

Ud over varme og kolde modeller er der også forskel på de øvrige materialer, som kan give jagtbukser forskellige egenskaber. Vandafvisende jagtbukser er altid en god idé, så du bliver holdt tør på jagten. Du kan også få jagtbukser i windbreaker materialer, så du ikke bliver kold, selvom det blæser.

Når der er styr på at holde dig godt tilpas, kan du også se på lydløse jagtbukser. Et par knitrende jagtbukser, der kan høres på lang afstand, lyder ikke særligt fristende vel? Lydløse jagtbukser er lavet i materialer, der ikke larmer, når du bevæger dig, hvilket naturligvis er essentielt, når dyrene ikke skal høre dig. Lydløse jagtbukser er særligt populære til eksempelvis pürschjagt eller buejagt.

Udseende

Egenskaber, komfort og pasform fylder meget, når du er på jagt efter nye jagtbukser. Du bør dog også bruge lidt krudt på udseendet.

Det handler selvfølgelig ikke om, hvad din yndlingsfarve er, men hvilke farver og kombinationer der egner sig bedst til din jagtform. Hvis du skal drive igennem og være sikker på at blive set, skal du have jagtbukser i signalfarver, der skiller sig ud fra naturens farver.

Skal du derimod gå i ét med terrænet, skal du i stedet bruge jagtbukser i camouflage. Det gælder eksempelvis på bukkejagt, da dyrene – selvom de ikke kan se farver – ser kontraster tydeligt. Derfor skal du vælge jagtbukser, der lader dig blende i med omgivelserne.

Når farver og funktioner er på plads, er der selvfølgelig ikke noget galt med at vælge ud fra din personlige stil. Alle jagtbukser i vores udvalg er af høj kvalitet, så hvis et af vores brands rammer din stil med en særlig detalje, og bukserne i øvrigt lever op til dine behov, kan du roligt vælge ud fra dine personlige præferencer.

Vi vil gerne være med til at udbrede jagt, så flere kan få fantastiske oplevelser. Derfor sørger vi for at tilbyde kvalitetsrige produkter, der giver dig de bedste forudsætninger for gode jagtoplevelser, uanset om det er et par timer en gang imellem, eller du er ivrig jæger med jævnlige ture. Vi har et bredt udvalg af jagtbukser til kvinder og mænd. Desuden kan du jævnligt finde jagtbukser på tilbud, så du kan gøre et ekstra godt køb og blive klædt passende på til din næste jagttur.

Du er måske også interesseret i: