Outdoor bukser

Sortér efter
Køn
Mærke
Farve
Størrelse

Outdoor-bukser til aktive stunder

Det er skønt at være aktiv, og i Danmark har vi den mest fantastiske natur til det. Vi er heller ikke bange for at gå ud i regn, blæst og slud – det handler bare om at være godt klædt på. Med den rigtige påklædning er der næsten ingen grænser for, hvilke eventyr vi kan have ude i naturen. Vi bruger naturen selv i de koldeste måneder, tager på camping i selv de mest regnfulde somre og vandrer på alle tidspunkter af året.

På friluft.dk har vi outdoor-bukser i alle afskygninger, så du kan blive klar til dine aktive eventyr. Vi har modeller til kvinder, mænd og børn, og du finder både små og store størrelser i forskellige farver, snit og materialer, så du altid kan finde et par outdoor-bukser, der passer ind i din garderobe. Har du brug for at udvide din outdoor-garderobe med andet end bukser? Så kan du kigge hele udvalget af outdoor-tøj til dame og herre ud.

Friluftsbukser til krævende aktiviteter og vejrforhold

Bukser til udendørsaktiviteter kan variere meget afhængigt af formål og årstid. En af de mest populære typer er vandrebukser. Vandrebukser er holdbare og slidstærke, så de kan holde til at blive brugt. Dog er de ofte mindre kraftige og slidstærke end andre typer outdoor-bukser, da de skal være lette at bære og have en god åndbarhed. De er ideelle til vandreture og andre udendørsaktiviteter, hvor du har brug for god bevægelsesfrihed, da mange modeller er med stretch. De har en god pasform, så du kan bevæge dig frit, også i ujævnt terræn. Derfor fungerer bukser til vandring også godt som spejderbukser.

Vatteret, kevlar eller stretch?

Der findes mange forskellige typer outdoor-bukser. Vælg for eksempel et par vatterede termobukser, der holder dine ben varme – også på de helt kolde dage. De er isolerende og har vatterede områder, der holder dig varm de rigtige steder. De er praktiske, hvis du ofte skal ned at sidde på knæ eller på numsen, for eksempel hvis du er i haven eller på camping.

Til hårdere terræn kan du vælge et par kevlarbukser. De har udvalgte områder, der er forstærket med ekstra slidstærke materialer, og så er de vind- og vandtætte. Så kan du gå gennem tornet krat og andet hårdt terræn, uden det går gennem buksebenene.

Hvis du er aktiv på en måde, der sætter store krav til din bevægelsesfrihed, kan du kigge på et par outdoor-bukser med stretch. De har forskellige zoner, der er ekstra elastiske, så du kan bevæge dig, som du vil, samtidig med at du er varm og komfortabel.

Outdoor-bukser til kølige og våde forhold

Når det er køligt udenfor, er det ekstravigtigt at tage det rigtige outdoor-tøj på. Ellers kan en hel dag udenfor hurtigt blive udfordrende fremfor dejlig. Til de allerkoldeste dage bør du overveje et par vinterbukser. De er en varm og slidstærk slags outdoor-bukser, der er designet til at holde dig varm i meget kolde vejrforhold. De kan være foret med dun, syntetisk materiale eller fleece, og er ideelle til aktiviteter som skiløb, snowboarding og andre vinteraktiviteter.

Du kan også vælge fleecebukser, der er en varm og behagelig type outdoor-bukser, der er perfekte til koldere vejrforhold. De kan bruges som et varmt lag under skalbukser eller overtræksbukser. De kan også bruges som et selvstændigt lag til mindre krævende aktiviteter eller varmere dage. Fordelen ved at have fleecebukser på under andre slags outdoor-bukser er, at du får både varme og beskyttelse mod elementerne.

Overtræksbukser er designet til at blive trukket over andre bukser for at beskytte mod vind, regn og sne. De er lette og kompakte, og er ideelle til aktiviteter som cykling, vandreture og klatring. Når du køber overtræks- eller skalbukser, som du planlægger at have på over et par andre outdoor-bukser, skal du sørge for, at bukserne stadig passer godt og giver tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Skalbukser er et vandtæt og åndbart lag, der er designet til at holde dig tør i våde og blæsende forhold. Den gode balance mellem vandtæthed og åndbarhed opnås ved at bruge tekniske membraner som SEETEX® og GORE-TEX®. Skalbukser kaldes derfor også nogle gange membranbukser. De er ideelle til vandreture, skiløb og andre udendørsaktiviteter, hvor det er vigtigt at holde sig tør, mens der samtidigt er mulighed for, at du kommer til at svede og skal kunne komme af med overskydende varme. Modsat overtræksbukser kan du bruge dem som et selvstændigt lag.

Hvis åndbarhed er mindre vigtig end vandtæthed, har vi også vandtætte outdoor-bukser, der også er designet til at holde dig tør i våde forhold. De er dog ofte mindre åndbare end skalbukser. De er ideelle til aktiviteter som fiskeri, sejlads eller andre vandbaserede aktiviteter, hvor du kan risikere at blive våd, men samtidigt er mindre aktiv og dermed sveder mindre.

Hvis det ikke er nødvendigt med outdoor-bukser, der er 100% vandtætte, kan du også kigge på et par softshellbukser, der er designet til at være vind- og vandafvisende, samtidig med at de er åndbare. De vandafvisende outdoor-bukser er ideelle til aktiviteter som skiløb, vandreture og klatring, hvor du har brug for et lag, der kan beskytte mod elementerne uden at hæmme din bevægelsesfrihed. De er nemlig meget fleksible og har et godt stræk. Softshellbukser er samtidigt gode overgangsbukser.

Praktiske bukser med lommer, seler og lynlåse

Outdoor-bukser varierer desuden i antallet og størrelsen på lommer. Der er ikke som sådan noget, der er bedre end andet. Det handler mest om, hvad du synes, du har brug for. Er det lettest for dig med lynlåslukning eller velcro? Foretrækker du få store lommer eller mange små? Eller er du helst helt fri for lommer, fordi du hellere vil have ting i en rygsæk?

Det kan også være, det ikke betyder så meget for dig. Uanset hvad er det i hvert fald en god idé at overveje dit lommebehov, så du ikke mangler opbevaring, når du skal på tur. Bukser med lommer på siden er f.eks. praktiske til opbevaring af småting, som du gerne vil have let adgang til. De er populære til vandreture, jagt og fiskeri, og kan være lavet i forskellige materialer, afhængigt af formålet.

Hvis du gerne vil sikre dig, at dine outdoor-bukser har en god pasform og bliver siddende præcist, hvor de skal, hele dagen. Kan du overveje at investere i et par outdoor-bukser med seler.

Hvis du gerne vil kunne tilpasse dine outdoor-bukser til varierende aktivitets-, vejr- og temperaturforhold bør du kigge på et par zip-off bukser. De er nemlig alsidige udendørsbukser, der kan transformeres fra lange bukser til shorts eller knickers ved at fjerne benene ved hjælp af en praktisk lynlås. De er populære til rejser, vandreture og andre udendørsaktiviteter, hvor temperaturen kan svinge meget i løbet af dagen.

Andre praktiske lynlåse, du kan kigge efter på outdoor-bukser, er ventilationslynlåse/lommer, der gør det muligt at regulere temperaturen. Ved at åbne for dem kan du få kølig luft på benene, hvis du har fået det varmt. Det er praktisk, hvis du dyrker en udendørsaktivitet, hvor dit aktivitetsniveau pludselig kan stige markant, eller du befinder dig et sted med svingende temperaturer.

Stort udvalg af outdoor-bukser på friluft.dk

Outdoor-bukser, friluftsbukser, udendørsbukser – kært barn har mange navne. Fælles for dem alle er dog, at de dækker over gode bukser, du kan have på til forskellige aktiviteter udendørs.

Uanset om du er på udkig efter vandrebukser, vinterbukser, eller du ”bare” har behov for et par solide bukser, der kan holde til lidt af hvert udendørs, finder du et stort udvalg på friluft.dk. Vi forhandler friluftsbukser fra nogle af de bedste brands på markedet, så du frit kan vælge uden at være bekymret for kvaliteten.

Vi har outdoor-bukser i forskellige prisklasser og med forskellige egenskaber, så alle kan finde nogle, der opfylder deres behov. De bedste outdoor-bukser er nemlig dem, der passer perfekt til dine outdoor-fritidsinteresser.

Vi har jævnligt friluftsbukser på tilbud, så du kan finde et par billige outdoor-bukser. Vi sender desuden uden beregning, når du handler for over 499,- kroner. Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du direkte besked i din indbakke om udsalg og nyheder på shoppen. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.