Kompasser

Sortér efter
Mærke
Farve
Størrelse

Silva kompasser til orientering om dagen og natten

Det svenske firma Silva har siden 1933 designet og fremstillet kvalitetskompasser, der gør det let at navigere til vands og til lands. Uanset om du er til vandring, orienteringsløb, sejlads eller blot har brug for et kompas til camping og overlevelsesbrug, vil du uden tvivl kunne finde et Silva kompas, der passer til dine behov.

I vores udvalg af Silva kompasser kan du finde alt fra simple og budgetvenlige kompasser til mere avancerede og ekstremt præcise kompasser. Du kan altså vælge imellem forskellige typer til håndbrug samt modeller, der kan monteres på både og kajakker, hvis du skal navigere i bølgen blå.

Fra sømandsnavigation til intelligent navigation

Frem til begyndelsen af 1900-tallet var kompasser ofte omstændige at bruge. De kunne også være upræcise, hvorfor det krævede en høj grad af viden og erfaring for at bruge dem effektivt. Det var på denne tid, at brødrene Björn, Alvar og Arvid Kjellström skabte en revolution inden for kompasdesign.

De opfandt nemlig det første kompas med væske i. Nu tænker du måske, at det ikke lyder specielt vildt, men det var faktisk ret banebrydende. Væsken skabte indbygget modstand, der forhindrede nålen i at dreje videre rundt. Deres påfund gjorde det hurtigere og nemmere at bruge og aflæse et kompas. På bare 4 sekunder kunne du nu have din retning klar, i modsætning til de 30 sekunder, det tog på ældre modeller, hvor nålen kunne tage lang tid om at stå stille nok til at kunne aflæses.

I 1939 lavede Kjellström-brødrene så det første væskedæmpede nålkompas med indbygget spejl, der gav mulighed for at kigge i én retning, mens kompassets retning var synlig, så man ikke skulle kigge ned på kompasset for at navigere korrekt. Ved at kunne se referencepunktet og kompasset på samme tid, kunne folk nu navigere både hurtigere og mere præcist.

Robuste Silva kompasser til alle udendørsaktiviteter

For at få den bedste navigationsoplevelse er det vigtigt at vælge et Silva kompas, der passer til dine behov og den aktivitet, du skal bruge det til. Mange Silva kompasser kan bruges til flere forskellige aktiviteter, men hvis du skal bruge det til et mere specifikt formål som f.eks. sejlads, vil det være en fordel at vælge et med funktioner og egenskaber, der passer netop dertil.

Udover design og funktioner, er det også værd at overveje, hvor avanceret kompasset skal være. Hvis du skal bruge kompasset til almindeligt friluftsliv, er det klart, at der ikke stilles lige så store krav til præcision og avancerede funktioner, som hvis du skal bruge det til orienteringsløb. Silvas serier “Race” og “Race Jet” er specialdesignet til orienteringsløb, hvor det er vigtigt med et let, hurtigt og ekstremt præcist kompas.

Et let kompas til outdoor

Skal du for eksempel bruge et kompas til jagt eller vandring, bør du lede efter et, der er robust og ikke for tungt. Nem håndtering og et kompakt design er nemlig alfa og omega, når du skal vælge jagt- og vandregrej. Det er også en god idé at kigge efter en model med enten snor eller karabinhage, så du let og ubesværet kan transportere dit Silva kompas, når du er på tur.

“Ranger”-serien er typisk et populært valg, da disse Silva kompasser har et godt gummigreb, deklinationsskala inde i kapslen, lysende markeringer til natnavigation og er lavet af robuste materialer, der kan holde til lidt af hvert.

Hvis du er på jagt efter et endnu mere robust Silva kompas, kan “Explorer”-serien være noget for dig. Serien er velegnet til jagt, klatring og camping, da kompasserne er utroligt holdbare, nemme at bruge og har både en traditionel magnetisk nål og et digitalt display, der kan give ekstra information.

Sidst men ikke mindst har Silva deres “Expedition”-serie til dem, der leder efter et kompas til brug i meget udfordrende terræn. Silva kompasser fra denne serie er ekstremt robuste og holdbare, og kommer med avancerede funktioner som justerbar deklination, clinometer til at måle hældninger og forstørrelsesglas til lettere kortlæsning.

Silva kompasser til vandsport

Til vandsportsaktiviteter såsom sejlads og kajak, giver det sig selv, at du skal vælge et kompas, der er robust og holdbart. Flere af Silvas kompasser er 100% vandtætte, så det ikke tager skade, hvis bølgerne går højt og der er masser af skumsprøjt.

Deres kajak- og bådkompasser, som i øvrigt kan bruges på både motor- og sejlbåde, kan fastgøres, så du er sikker på, at det ikke falder af, selv hvis det går stærkt. Silva “Marine” kompasserne har desuden høje vippevinkler, hvilket vil sige, at de fungerer optimalt, selvom der er hård sø, og din båd eller kajak vipper meget. Flere Silva kompasser til brug på havet har også indbygget lys til natnavigation.

Vi er altid klar til at hjælpe dig

Vi er passionerede omkring at hjælpe vores kunder med at finde det rette udstyr. Uanset om du er ude efter et præcist kompas, nogle robuste vandrestøvler eller noget helt tredje, vil vi meget gerne hjælpe dig godt i mål. Så hvis du har spørgsmål til nogle af vores Silva kompasser eller andre produkter her på siden, skal du være velkommen til at skrive til os på info@friluft.dk, i live-chatten eller ringe til os på 61 41 00 62. Vi besvarer henvendelser alle hverdage mellem klokken 9 og 15.30.