Anmeldelse af Snugpak All Weather Shelter G2
Snugpak All Weather Shelter G2 er det man kalder en camping tarp eller teltflage. Det er et stort stykke presenning, som kan sættes op på mange måder, så du får ly for regn, sol og vind. Det er for eksempel supersmart at have med i bagagen på shelterture, hvis du skal sove under åben himmel, men samtidig gerne vil holde din lejr tør og beskyttet.
Vi har været på friluftstur for at teste Snugpak All Weather Shelter G2 og se, om den kan leve op til sit gode rygte. I dette blogindlæg kan du læse om vores anmeldelse af produktet og blive klogere på, om det er den rette tarp for dig.
De kolde fakta:
- Producent: Snugpak
- Navn: All Weather Shelter G2
- Type: Tarp
- Antal personer: 1 eller 2 med en rygsæk hver
- Antal sæsoner: 2 (mest til forår og sommer)
- Testet i: Danmark i december 2021
- Vægt: 1 kg
- Størrelse: 3 x 3 m (hele 9,2 m2)
- Vandtæt: 100% (vandsøjletryk: 5.000 mm)
- Tilbehør: 8 aluminiums pløkker, 4 justerbare barduner og pakpose er inkluderet
Snugpak All Weather Shelter G2 i brug
Det positive
Vi starter ud med at fremhæve det positive, for det var der faktisk masser at sige om. For det første var det tydeligt, at der her var tale om et kvalitetsprodukt, så snart vi fik tarpen i hænderne. Forstærkede fastgørelsespunkter, tapede sømme og stoffet virkede robust, selvom det er imponerende tyndt og let. Desuden havde tarpen en god størrelse til at dække to personer med en rygsæk hver.
Effektiv beskyttelse mod elementerne
Meningen med at bruge en camping tarp er, at det skal give vind- og vandtæt beskyttelse til dig og dit udstyr – så det har vi selvfølgelig testet, om Snugpak All Weather Shelter G2 kan leve op til.
Ifølge Snugpak selv er shelteret 100% vandtæt og har en solfaktorbeskyttelse på SPF30. Vi var afsted i decembermåned, hvor der var knap så meget sol, men til gengæld rigeligt med regn og blæst. Intet vand eller vind slap igennem det robuste stof, og vi vågnede alle op i tørre soveposer med tørt tøj og udstyr – lige som det skal være!
Mange opsætningsmuligheder
Snugpak All Weather Shelter G2 kan sættes op på mange forskellige måder, hvilket giver en masse frihed, som du ikke får med et telt. Udover at den kan fungere som et forenklet telt fastgjort til jorden, så kan den også hænges op mellem to træer, pæle eller lignende og bruges over en hængekøje.
Derudover forsøgte vi også at bruge tarpen som et “tag” over vores lejrpads, så vi kunne sidde i læ for vind og regn tæt på bålet, hvilket fungerede helt fint og skabte en god varme i lejren.
Lettere end et telt
Det bedste ved Snugpak All Weather Shelter G2 må siges at være den lave vægt. Med alt inkluderet så vejer tarpen kun 1 kg. Det er altså 500 gram mindre end de fleste letvægtstelte på markedet!
Det betød så, at vi kunne fylde tasken med ekstra tøj, mad og snacks, hvilket passede os helt fint.
Det negative
Selvom vi generelt var meget begejstrede for Snugpak All Weather Shelter G2, var der også et par ting, vi savnede.
Ikke nok faldskærmsline
Vi havde for det første problemer med mangel på faldskærmsline til opsætning af tarpen. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan du vælger at sætte din camping tarp op. Hvis du vælger en diamant-opsætning (på tværs med faldskærmsline i to hjørner), så er der nok faldskærmsline med i pakken.
Men da vi ville prøve at hænge shelteret op i en svævende A-ramme, var der ikke nok faldskærmsline til at nå fra træ til træ. Heldigvis havde vi ekstra faldskærmsline med hjemmefra, så problemet var hurtigt løst.
Ingen bund
Det er faktisk en lodret løgn. Det kommer nemlig an på, hvordan du sætter tarpen op. Hvis du sætter den op i en A-ramme, så er der ikke nogen bund. Men du kan godt slå den på andre måder, hvor presenningen når hele vejen rundt.
Andre bemærkninger
Bemærkninger er hverken negative eller positive, men er værd at tænke over, hvis du overvejer at købe produktet.
Ikke for nybegyndere
Inden du kaster dig ud i at investere i en Snugpak All Weather Shelter G2 shelter, skal du være opmærksom på, at den ikke er for nybegyndere. Du skal nemlig vide, hvordan tarpen skal slåes op, og så er du knap så forskanset som i et lukket telt, hvilket kan føles lidt “bart”.
Hvis du er nybegynder i friluftslivet, og vandring især, så anbefaler vi, at du starter med at sove i telt eller overnatte i shelters. Det kræver nemlig tilvænning at kunne sove under en åben tarp om natten. Det gælder dog ikke kun for dette produkt, men for tarps og presenninger generelt.
Er Snugpak All Weather Shelter G2 værd at købe?
Vores samlede vurdering af All Weather Shelter G2 fra Snugpak er meget positiv. Det er helt klart er en tarp, der lever op til vores forventninger om, hvad en god tarp til outdoor-livet skal kunne. Vandtæt, robust, lav vægt og mange anvendelsesmuligheder – alt i alt den perfekte tarp til brug i al slags vejr. Og så endda til en budgetvenlig pris!
Denne tarp er ideel til dig, som er erfaren med shelteture eller som gerne vil udfordre dig selv. Øv gerne dig gerne på opsætning hjemme i haven inden den store sheltertur, så er du godt forberedt, når det er tid til afgang.
God fornøjelse derude. Og god tur. Vi hepper på dig!