Handelsbetingelser

Friluft.dk er en del af Katoni ApS (CVR: 35545905).

Handelsbetingelserne er gældende for:

Friluft.dk
Juridisk navn: Katoni ApS
CVR: 35545905
Bülowsgade 68, st 
8000 Aarhus C
info@friluft.dk

Ved at gennemføre et køb hos friluft.dk forudsættes du at have gennemlæst og accepteret vores handelsbetingelser.

Bemærk det er ikke muligt at afhente varer på adressen. Friluft.dk fører udelukkende onlinehandel. 

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på www.friluft.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Levering af tungt gods – eksempelvis våbenskabe – er kun til Danmark, herunder kun til brofaste øer.

§ 1 Bestilling og betaling

På friluft.dk kan du kun bestille varer via vores website. Da friluft.dk er en online handelsportal, kan der foretages køb døgnet rundt. Det kan dog ske, at vi er midlertidigt lukket ned på grund af vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

Du skal være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer, for at handle hos friluft.dk. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Alle priser på friluft.dk er i danske kroner inklusive moms samt eventuelle andre afgifter.

Når du handler på friluft.dk, indgås aftaler på dansk.

For at handle på friluft.dk skal du igennem 5 trin:

  1. Læg den eller de ønskede varer i indkøbskurven.
  2. Gå til kassen ved at klikke på kurven og vælge ”Gå til kassen”
  3. Indtast dine personlige oplysninger (navn, adresse, telefonnummer, e-mail).
  4. Vælg betalingsform og leveringsmetode.
  5. Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend købet.

Du kan løbende tjekke indholdet og prisen for varerne i kurven, og du kan ændre indholdet i din kurv helt frem til, at du bekræfter dit køb ved at gennemføre ovenstående 5 punkter. 

En handel betragtes først som endelig, når det er blevet bekræftet at varerne er på lager og når de er afsendt.

Du kan benytte følgende betalingsmuligheder:

  • Dankort
  • Visa
  • Mastercard
  • MobilePay
  • ViaBill

Vi opkræver ikke kortgebyrer.

Beløbet for varerne trækkes først på din konto, når varerne afsendes. I forbindelse med dellevering trækkes kun det beløb svarende til den faktiske levering.

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer, hvorefter du betaler din månedsydelse den 20. i hver måned. 

Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på 39,- kr. 

Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. 

ViaBill finansierer køb for op til 2.000,- kr. 

Beløb over 2.000,- kr. finansieres i samarbejde med SparXpress.  

Læs mere her: www.viabill.com/kredit   

§ 2 Fragt og leveringsmuligheder

Vi tilbyder gratis levering til GLS Pakkeshop eller med DHL, ved køb over 499,- kr. Køber du for mindre, er prisen for levering til GLS Pakkeshop 39,- kr.

Læs mere om fragt og levering på friluft.dk/levering

§ 3 Fortrydelsesret

Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos friluft.dk. Fortrydelsesretten udløber 30 dage efter, du har modtaget din vare eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når der er tale om flere varer, der er bestilt i samme ordre, og som leveres enkeltvis. Dog skal du give besked om, at du ønsker at fortryde købet, senest 14 dage efter modtagelse af varen, hvorefter du har op til 30 dage (i alt fra modtagelsen af varen) til at returnere varen til os.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. 

Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du kan sende en mail til info@friluft.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i nærværende handelsbetingelser.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Nogle varer er dog ikke omfattet af fortrydelsesretten. Det gælder blandt andet forseglede hygiejneprodukter, hvor plomberingen er brudt efter levering, og derfor af hygiejnemæssige årsager ikke kan gensælges forsvarligt. Ligeledes gælder det for specialtilpassede våben og udstyr, der er specielt tilrettet købers specifikationer. Har du tvivlsspørgsmål, så kontakt os venligst inden returnering.

§ 4 Returnering

Følg anvisningerne på friluft.dk/returnering hvis du ønsker at returnere en vare. Her kan du på e-mail få udleveret en pakkelabel, som du ikke opkræves betaling for. Dog vil der i tilbagebetalingen af varens oprindelige beløb, blive fratrukket et gebyr på 45,- kr., medmindre der er tale om en ombytning til en anden størrelse. Læs mere herom på friluft.dk/returnering

BEMÆRK: 

Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 30 dage efter, du har modtaget varen.

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.

Dokumentation for dit køb 

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb i din returpakke.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Husk at medsende alt eventuelt tilbehør og i original emballage.

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, betragter vi varen som brugt. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur.

Du skal altid sende varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det medføre en værdiforringelse af varen.

Ved returnering er det dit ansvar at sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Varernes stand er dit ansvar, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt eventuelt track and trace nummer.

Fortrydelse af en del af købet 

Hvis du har købt flere varer hos os i én samlet ordre, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du kun kan få en del af fragtomkostningerne refunderet, når du fortryder en del af et større køb.

Tilbagebetaling 

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge refunderet. I tilfælde af værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget varen retur. Tilbagebetalingen vil blive fratrukket et gebyr på 45,- kr., medmindre der er tale om en ombytning til en anden størrelse. Læs mere herom på friluft.dk/returnering

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du for eksempel betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

BEMÆRK:

Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet som følge af, at: 

  1. du reelt har taget varen i brug
  2. varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den.
  3. du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.
  4. du ikke har fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der dikterer, at varen skal returneres i original og ikke beskadiget emballage.

§ 5 Reklamation – Hvis der er noget galt med varen

Når du som forbruger handler hos friluft.dk, er dit køb af omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret eller ombyttet, få pengene tilbage eller få et afslag i prisen afhængigt af den konkrete situation. Reklamationsretten gælder i 24 måneder på alle køb.

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af varen eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid”, efter du har opdaget manglen ved varen. Vi opfordrer til, at du reklamerer så hurtigt som muligt. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen være rettidig.

Du kan reklamere ved at kontakte os via mail på info@friluft.dk, hvor du bedes medsende et billede samt beskrivelse af det, der reklameres over.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et gebyr, som beregnes per halve påbegyndte arbejdstime med en timepris på 500,- kr. + moms.

Oplysning om klagemuligheder

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundeservice på info@friluft.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

www.naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr.

§ 6 Kunde- og Privatlivspolitik

For at kunne handle på friluft.dk, skal du som minimum oplyse:

  • Navn
  • Adresse 
  • E-mailadresse
  • Telefon/mobilnummer

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varer til dig.  

Sammen med oplysninger om, hvilke varer du har købt, bliver ovenstående data gemt i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i en sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Alle samarbejdspartnere har direkte kontakt med friluft.dk og er forpligtiget til en sikker og 100 % fortrolig behandling af dine data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Den dataansvarlige for friluft.dk er Katoni ApS.

Direktøren og de ansatte for Katoni ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Ifølge persondataloven har du som forbruger ret til at få indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til Katoni ApS via e-mail info@friluft.dk. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige til det formål, vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.

Læs mere om vores privatlivspolitik på friluft.dk/privatlivspolitik.

§ 7 Cookies

Ved at benytte www.friluft.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Ønsker du at læse om, hvilke cookies der bruges på friluft.dk, og hvordan du sletter cookies, kan du tilgå følgende link: friluft.dk/cookies

§ 8 Lovvalg og værneting

Køb af varer på friluft.dk er underlagt dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

§ 9 Refundering af moms

Bemærk venligst, at vi ikke kan refundere moms for kunder i udlandet (herunder Færøerne og Grønland), da dette er en meget tidskrævende manuel proces, og dermed vil påføre os tab.

§ 10 Ophavsret

Indholdet på dette website tilfører friluft.dk og er beskyttet af loven om ophavsret. Information, herunder blandt andet tekst, billeder og lyd, må ikke reproduceres, ændres, kopieres eller gemmes i nogen form uden skriftlig tilladelse fra friluft.dk

Det er ulovligt at modificere indholdet på dette website. Overtrædelse af disse bestemmelser vil blive retsforfulgt.

Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

På friluft.dk/returnering kan du indtaste dine oplysninger og modtage en forudbetalt returlabel samt returseddel, som du efterfølgende kan printe. Vi anbefaler, at du bruger den retursedlen, som du downloader i returportalen, frem for nedenstående standardfortrydelsesformular.

Friluft.dk

E-mail: info@friluft.dk

Bülowsgade 68, st 

8000 Aarhus C

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre brug af min fortrydelsesret i forbindelse med min købsaftale om følgende varer (noter også antal):

________________________________________________________________________

________________________________________________________________________

________________________________________________________________________

________________________________________________________________________

________________________________________________________________________

________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     

Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: _______________________________     

Forbrugerens ordrenummer (står i ordrebekræftelsen): _______________________________

Dato: _________________


Sidst opdateret den 23. november 2020.