Udstyr

Food jugs

  • 6%
    Esbit Stainless Steel Food Jug, 1L, black
    Esbit

    Food Jug 1L af rustfrit stål

    299 kr
  • Stainless Steel Food Jug, 0.5L, olive green
    Esbit

    Food Jug 500ml af rustfrit stål

    259 kr
  • 8%
    Esbit Stainless Steel Food Jug, 0.5L, black
    Esbit

    Food Jug 500ml af rustfrit stål

    239 kr
  • Esbit Food Jug, 0.75L with double-wall stainless steel lid, spoon inside stopper, dark grey/orange
    Esbit

    Food Jug 750ml

    369 kr
  • 7%
    Esbit Stainless Steel Food Jug, 0.75L, black
    Esbit

    Food Jug 750ml af rustfrit stål

    269 kr
  • Esbit Stainless Steel Food Jug, 0.75L, olive green
    Esbit

    Food Jug 750ml af rustfrit stål

    289 kr
  • Esbit SCULPTOR Stainless Steel Food Jug, 750ML
    Esbit

    SCULPTOR Food Jug 750ml af rustfrit stål

    299 kr
  • Esbit SCULPTOR Stainless Steel Food Jug, 750ML, black
    Esbit

    SCULPTOR Food Jug 750ml af rustfrit stål

    299 kr
  • Esbit SCULPTOR Stainless Steel Food Jug, 750ML, stone grey
    Esbit

    SCULPTOR Food Jug 750ml af rustfrit stål

    299 kr
  • Esbit SCULPTOR Stainless Steel Food Jug, 750ML, polar blue
    Esbit

    SCULPTOR Food Jug 750ml af rustfrit stål

    299 kr
  • Esbit SCULPTOR Stainless Steel Food Jug, 750ML, sunshine yellow
    Esbit

    SCULPTOR Food Jug 750ml af rustfrit stål

    299 kr
  • Esbit SCULPTOR Stainless Steel Food Jug, 750ML, forest green
    Esbit

    SCULPTOR Food Jug 750ml af rustfrit stål

    299 kr

Termobeholder til mad på de lange udflugter

Både til hverdag og på friluftsture er det rart at have et måltid med, der ikke er blevet helt lunkent. Og det gælder både for en varm og kold ret. Er du på vandring eller camping, kan du vælge at tage kogegrej med, så du kan lave mad med et stormkøkken, men hvis du kun er afsted en halv eller hel dag, kan det virke lidt omstændigt. Her er termokasser til mad en ideel løsning. Du kan se det som en termomadkasse, hvor du holder indholdet varmt eller koldt i nogle timer, hvilket for eksempel er en god løsning, når du skal på eventyr i naturen eller bare i skole eller på arbejde.

Se også

Sådan vælger du den bedste termiske madbeholder

Madbeholdere med termisk funktion har flere funktioner, der adskiller dem fra hinanden. Det er noget, du bør holde øje med, når du skal vælge en til dine behov. Hvis du tænker over isolering, tæthed, materialer og størrelse, er du sikker på at finde en madbeholder, der passer til dig og det, du skal bruge den til.

Isolering

Når vi taler om “termo”, mener vi ofte produkter med isolering, der kan holde noget varmt – for eksempel termomadkasser, termoflasker og termokrus. Isolering dækker typisk over en vakuumisolering, hvor der skabes et vakuum mellem to overflader – i de fleste tilfælde to lag af rustfrit stål. Vakuummet forhindrer enhver varmeoverførsel, så varme enten forhindres i at slippe ud, hvis du har varm væske i, eller i at komme ind, hvis du har kold væske i.

Du skal tjekke, hvor effektiv isoleringen er for den termobeholder, du kigger på. Den ideelle termobeholder til varm mad holder en temperatur på over 60 grader i lange perioder, mens en beholder til kold mad skal kunne holde en temperatur på under cirka 5 grader. Det er som regel beskrevet under hvert enkelt produkt, hvordan temperaturen holder sig over tid efter en bestemt påfyldningstemperatur.

Tæthed

I de fleste tilfælde vil du have din termomadkasse i din skoletaske, rygsæk til vandreturen eller lignende, og derfor er det vigtigt, at den holder helt tæt. Det er i hvert fald ærgerligt at have glædet sig til en omgang varm suppe eller cremet pastaret, hvis det er sivet ud i tasken. Og derudover betyder en utæt madbeholder også, at den ikke holder temperaturen, som den skal.

Materialer

Når det handler om termoprodukter, bliver det ikke bedre end rustfrit stål. Det er nemlig både holdbart og slidstærkt, hvilket er nødvendigt, hvis du tager din termobeholder til mad med på vandretur, camping eller lignende. Så kan du tabe den, smide rygsækken på jorden eller vælte den uden at være bange for at ødelægge den. Derudover er rustfrit stål nemt at rengøre, og det tager heller ikke smag eller duft af madvarer. Kig også gerne efter en model med et låg i rustfrit stål – så kan du bruge låget som skål, når du skal spise.

Størrelse

Størrelsen er selvfølgelig også vigtig. Den har både betydning for, hvor meget mad du har plads til, og hvor meget den fylder i din oppakning. Er du for eksempel på en længere vandretur, er det vigtigt at tænke over vægt og kompakthed i alt, du har med. I vores udvalg finder du nogle af de mest brugte størrelser: 500 ml, 750 ml og 1000 ml. De tre nævnte størrelser varierer med +/- 50 gram, og vejer lige omkring 500 g – det er derfor ikke så meget vægten på selve beholderen, der gør den store forskel.

Hvor stor en termomadkasse du skal have med, afhænger i høj grad af, hvor længe du skal være afsted. En heldagsudflugt kræver måske en termomadkasse på 1 liter, mens kortere udflugter eller frokost til arbejde eller skole gør, at du kan nøjes med en af de mindre, så du ikke har lige så meget at bære på.

Gode råd til at holde din mad kold eller varm

Gode termomadkasser er kun så gode, som du gør dem. Med det mener vi, at selv den bedste model kan have problemer med at holde din mad på en god temperatur, hvis du ikke gør det rigtigt. Derfor har vi samlet tre råd, som du kan bruge til at sikre, at din madbeholder holder indholdet varmt eller koldt.

1) Husk væske

Det vigtigste at vide er, at der altid skal være væske i din termomadkasse. Kommer du for eksempel pasta, grøntsager eller lignende i den uden væske, er der en masse luft omkring maden, og det gør det sværere for beholderen at holde en konstant temperatur. Du bør derfor altid sørge for at have for eksempel suppe, retter med sauce eller en gryderet med i din madbeholder, så du er sikker på, at den kan holde temperaturen.

2) Varm op eller køl ned inden brug

Du kan hjælpe din madbeholder godt på vej, hvis du varmer den op eller køler den ned, inden du fylder den med mad. Det giver et lille boost, så maden kan holde sig varm eller kold længere. Skal du for eksempel bruge din termobeholder til suppe, kan du fylde den med varmt eller kogende vand og lade den stå 5-10 minutter, før du tømmer den og fylder den med den varme suppe. Det samme kan du gøre med koldt vand eller isterninger, hvis du skal have noget koldt med.

3) Vent til sidste øjeblik med at pakke maden

Der er jo nogle åbenlyse grænser for, hvor længe termomadkasser kan holde en vis temperatur. Derfor bør du vente til sidste øjeblik med at fylde den, så du først “starter uret”, når du er på vej ud ad døren. Så køber du dig selv lidt ekstra tid i stedet for at lade den stå og vente i noget tid, før du skal afsted.

Tjek vores udvalg af food jugs til gode priser

Vi giver dig gode muligheder for at finde en termomadkasse, der lever op til dine behov til for eksempel størrelse. I vores sortiment finder du blandt andet flere varianter af en Esbit food jug. De mange Esbit food jugs giver dig et væld af størrelser og farver at vælge imellem – så kan du finde en madbeholder til lige præcis den udflugt, du skal på, eller måske flere til hele familien eller forskellige formål.

Få styr på udstyret med disse brands