Sandaler

Sortér efter
Køn
Mærke
Farve
Størrelse

Udvid dit skoudvalg med et par lækre outdoor-sandaler

Når solen begynder at varme og naturen summer af liv, ønsker vi alle at føle luften og solen på vores tæer. Det er tid til at skifte de tunge vintersko ud med et par klassiske, åbne sandaler, der lader dine fødder ånde. Glæden ved at føle den blide forårsbrise om dine fødder, mens du arbejder i haven, vandrer langs stranden eller lader græsset kildre dig på en vandretur er guld værd, og derfor har vi selvfølgelig et fantastisk udvalg af TrekSta og ECCO sandaler.

Kvalitetssandaler til alle

Vores store udvalg byder på outdoor-sandaler til både herrer, damer og børn. Så uanset om du er på udkig efter et par til dig selv, din partner eller junior, kan du finde nogle nye sandaler her hos os. Alle outdoor-sandalerne er nøje udvalgt med fokus på komfort og funktionalitet, og vi har derfor kun flade modeller. Selv en lille hæl kan nemlig være med til at forringe din komfort og ydeevne.

Smarte funktioner

For at sikre din komfort har vores outdoor-sandaler funktioner som justerbare lukninger, hælrem og kraftig gummisål for et sikkert greb og stødabsorbering. Funktionerne er med til at sikre, at sandalerne sidder godt, bliver siddende hvor de skal hele dagen, og at du kan gå godt i dem, også hvis turen bliver længere end forventet. Remmenes kvalitet og justerbarhed er afgørende for din komfort, især hvis dine fødderne har tendens til at hæve. En justerbar rem giver dig nemlig mulighed for at tilpasse pasformen. Sørg for at vælge en ydersål med et mønster, der fremmer skridsikkerhed og stabilitet på glatte overflader.

Outdoor-sandaler skal dig ikke blot være skridsikre, men også have gode stødabsorberende evner. Det hjælper nemlig med at støtte og stabilisere din fod. Ethylen-vinylacetat (EVA) eller andre skummaterialer i midtersålen er ofte brugt til stødabsorbering.

Du kan også kigge efter outdoor-sandaler med ekstraforstærkede områder. Det kunne f.eks. være modeller med en konstruktion, der byder på tå- og hælforstærkning eller endda en tåkappe for øget beskyttelse. Har sandalen en tåkappe, vil den typisk sælges som en sandalsko fremfor en almindelig outdoor-sandal. En sådan sandal er særligt god, hvis du tit befinder dig i svært terræn med skarpe sten og vegetation.

Gode materialer

Outdoor-sandaler er fremstillet med omhyggelig overvejelse af materialerne for at opfylde forskellige krav om komfort, holdbarhed og funktionalitet. Læder, der er kendt for sin slidstyrke og åndbarhed, blødgøres over tid og former sig efter din fod, mens en kombination af stof og læder tilbyder en særlig blanding af egenskaber. For robusthed og holdbarhed anvendes der ofte materialer som gummi og neopren.

Syntetiske materialer som nylon og PU øger blødhed, fleksibilitet og ikke mindst slidstærke. Overdelen af mange outdoor-sandaler består ofte af 100% nylon eller en blanding af nylon og læder, belagt med PU-plast. Konstruktionen sikrer holdbarhed, og at remmene bliver vandafvisende. Nogle modeller har endda små luftlommer for bedre ventilation, hvilket bidrager til en behagelig oplevelse.

Et centralt aspekt ved udvalget af materialer er også vandtæthed. Outdoor-sandaler kan være belagt med vandtætte og åndbare membraner som Gore-Tex®, der lader varme og fugt trænge ud, mens de forhindrer vand i at trænge ind.

Mange outdoor-sandaler kombinerer hurtigtørrende syntetiske og naturmaterialer og er ofte behandlet med en antibakteriel overflade, der holder fødderne friske og tørre. Selvom der er masser af luft omkring tæerne, kan det stadig blive fugtigt, så en god balance mellem materialer er nøglen til komfort.

Outdoor-sandaler til hverdag og friluftsliv

Sandalerne i vores udvalg kan bruges til lige præcis det, du har lyst! Havearbejde, strandtur, camping, ferie, hundeluftning, vandring – mulighederne er uendelige. Du kan sågar bruge dem til hverdag, arbejde og fest, for selvom de er praktiske og komfortable, betyder det nemlig ikke, at de er klodsede at se på. Tværtimod kan du vælge mellem mange flotte modeller i forskellige farver og design, alt efter hvad du er mest til.

Vandring i outdoor-sandaler

Hvis du skal vandre på en lun forårs- eller sommerdag, er et par gode vandresandaler nærmest en nødvendighed. Efter en lang dag i par lukkede vandresko eller højskaftede vandrestøvler er det nemlig en fryd at lufte fødderne i et par trekkingsandaler. Hvis du har fugtige eller overophedede fødder, er det desuden meget mere sandsynligt, at du udvikler vabler og gnavesår. Her kan et par luftige outdoor-sandaler til kvinder eller mænd være din redning. Med sådan et par i vandrerygsækken kan du nemlig hurtigt skifte til dem, efter din tur eller undervejs, når du tager dig et hvil eller får lidt velfortjent frokost.

Hvis du skal på vandreferie under varmere himmelstrøg, kan det også være du kan vandre hele dagen i dine nye, åndbare vandresandaler. Det kræver dog, at du har mindre oppakning med, end du måske normalt ville have. For selvom de bedste vandresandaler giver en glimrende stødborbsorbering, kan en vandresandal ikke helt hamle op med en sko eller støvle til formålet. De har dog nogle klare fordele, hvis du skal vandre i områder med åer og vandløb, da de tørrer langt hurtigere.

Men vælger du en model med justerbare lukninger som f.eks. velcro, kan du sagtens bruge dine outdoor-sandaler som vandresandaler på de lune dage. De giver dig nemlig mulighed for at tilpasse pasformen på dine outdoor-sandaler i løbet af vandringen, så du kan spænde dem ud, hvis dine fødder skulle hæve op pga. varmen.

Vores bedste råd er at mærke efter, om du synes, at dine outdoor-sandaler giver dig den nødvendige støtte og stødabsorbering, eller om du i stedet skal hoppe i et par letvægtsvandrestøvler, der heller ikke tynger hverken dig eller din oppakning. Start med at prøve dem af i let terræn uden for meget vegetation og kryb eller som supplement til dit andet vandrefodtøj.

4 gode tips til vandresandaler

Forbered dine fødder og vandresandaler før turen: For at give dine fødder mulighed for at tilpasse sig og danne hård hud på de områder, hvor remmene sidder, bør du starte med at bruge dine nye vandresandaler på kortere gåture. At vandre i sandaler føles anderledes end i sko eller støvler, så tag dig tid til at vænne dig til det. Heldigvis kræver en vandresandal ikke mange kilometer at gå til. Efter et par dages brug burde både dine fødder og dine outdoor-sandaler være parate til længere eventyr.

Overvej uldsokker i sandaler: Selvom mange er imod sokker i sandalerne, kan det være en rigtig god ide, især hvis du skal vandre i terræn med sten og vegetation, eller hvis dine fødder bliver kolde. Vandresokker i uld kan nemlig være med til at forebygge rifter og skader ved at yde ekstra beskyttelse.

Brug sportstape til at forebygge vabler: Vandresandalernes remme kan undertiden gnave og forårsage vabler. En smart måde at undgå det på er derfor at bruge sportstape på de steder, hvor remmene kommer i kontakt med foden. Det kan forebygge både irritation og potentielle vabler. Sportstape kan også bruges mellem tæerne til at undgå unødig friktion, der også kan være med til at irritere huden og på sigt være med til at ødelægge den gode vandrestemning.

Beskyt dine hæle mod udtørring: Vandrer du i et varmt klima, kan dine hæle risikere at tørre ud over tid. Medbring derfor en god fodcreme og smør dine fødder ind om aftenen for at forhindre udtørring og skader. Det er en rigtig god måde at sørge for, at dag 7 på din vandreferie er lige så god som dag 1.