LittleLife

Sortér efter
Køn
Mærke
Farve
Størrelse

Gør børnene klar til hverdag og outdoor med LittleLife

LittleLife er ikke bare et brand; det er en livsstil, der bringer børn og natur sammen. Grundlagt af britiske folk med en stor passion for friluftsliv, har LittleLife dedikeret sig til at fremstille tøj, rygsække, drikkedunke og andet grej, der er skræddersyet til de små eventyrere. De begyndte nemlig alle at stifte familie omkring samme tid, hvilket åbnede for et væld af spørgsmål om, hvordan man bedst muligt forener familie- og friluftsliv.

Fra virksomhedens spæde begyndelse har der derfor været fokus på kvalitet, komfort og funktionalitet, så børn sikkert og behageligt kan udforske verden sammen med deres voksne. LittleLifes mission er at fremme børns interesse for naturen ved at give dem de værktøjer, de behøver for at føle sig frie og uafhængige. De tror nemlig på, at frisk luft er en af nøglerne til at fremme sundhed og trivsel hos både børn og forældre. Med en blanding af levende farver og innovative design gør de friluftslivet sjovt og spændende for børn i alle aldre.

Fine drikkedunke og rygsække til små outdoor-entusiaster

Alle LittleLife produkter er designet med børns komfort og sikkerhed i tankerne. Hver rygsæk og drikkedunk gennemgår derfor strenge britiske og EU-kvalitetstest, så du som forælder, bedsteforælder eller legeonkel kan være sikker på, at produkterne kan holde til selv de vildeste eventyr i børnehaven eller vuggestuen. Materialerne er nøje udvalgt til at være holdbare, mens de stadig er lette og komfortable at bære. Du kan altså snildt sende junior afsted med deres nye BPA-fri plastdrikkedunk og taske i slidstærkt nylon.

De farverige LittleLife drikkedunke fås i enten 400 eller 550 ml varianter, der alle er med vandtæt låg. Der er tale om såkaldte fliptop-vandflasker med drikketud og tyggebestandigt sugerør eller anti-spild flasker med pop-up sugerør, der begge er lette for børnene at bruge uden hjælp. Nogle modeller har endda en praktisk håndrem, der gør dem lette at holde selv for små hænder.

De fine LittleLife rygsække vil med garanti appellere til børnene i dit liv! De er fyldt med farver og sjove former, og mange er endda formet som sjove dyr. De er dog ikke kun fine at se på, men også behagelige at bruge, da de fleste modeller er udstyret med både justerbare skulderstropper og brystrem, der er med til at fordele vægten hensigtsmæssigt. Fordi rygsækkene primært at beregnet til yngre børn og tumlinger, kan der ikke pakkes meget i dem. Men der er helt sikkert nok plads til at medbringe en lækker madpakke, noget at drikke og lidt favoritlegetøj.

Som noget særligt kommer mange af rygsækkene med en aftagelig sele, som du kan holde fast i. På den måde kan de små poder få lov at udforske deres omgivende miljø på egne ben, mens du kan sikre dig, at de ikke kommer for langt væk.

Investér i dine børns eventyr

At vælge LittleLife er at investere i dine børns fremtid. Det er nemlig tale om mere end bare en børnerygsæk eller en drikkedunk; det er en følgesvend på deres rejse gennem barndommen og et symbol på frihed, eventyr og opdagelse. Gennem kvalitet og innovation stræber det britiske brand efter at inspirere den næste generation af friluftsentusiaster og hjælpe dem med at tage de første skridt ud i den store verden. Køb LittleLife produkter, og vær med til at forme fremtidens eventyrere i sikker stil.