Grillriste

Sortér efter
Mærke
Farve
Størrelse

Grillriste – en vigtig del af dit båludstyr

Når du skal lave mad i det fri – over bål, på grill, i et bålfad eller ovenpå en bålovn, er en grillrist en vigtig del af udstyret. Grillristen sættes ned i bålet, på panden eller i ovnen, og den ekstra afstand til varmekilden gør det nemmere at styre stegeprocessen under din madlavning.

Hos Friluft.dk har vi samlet et udvalg af grillriste, som du kan bruge alene eller sammen med andet koge- og stegegrej, når du skal lave mad i det fri.

Hvilket materiale skal min grillrist være af?

De gængse materialer, der bruges til at lave grillriste til bål er støbejern og rustfrit stål. Materialerne har forskellige egenskaber, når det kommer til varmefordeling, holdbarhed og rengøring. Du kan læse mere om de forskellige materialer og deres fordele og ulemper herunder.

Grillrist i støbejern

Støbejern er suverænt at grille på, da støbejern optager og viderefører varmen til maden, du griller. Har du problemer med at få temperaturerne højt nok op i dit bål eller på din grill, så hjælper en grillrist i støbejern med at give den varme, der trods alt er, videre til maden.

Ulempen ved støbejern er, at det er tungere end stål. En grillrist i støbejern egner sig derfor bedst til camping, sheltertur eller lignende outdoor-ture, hvor du kan transportere udstyret direkte hen til spise- eller overnatningsstedet.

Et andet minus kan være, at en grillrist i støbejern kræver megen og omhyggelig pleje, hvis du skal undgå, at den ruster. Behandler du din rist rigtigt, er den til gengæld nærmest uforgængelig.

Grillrist i rustfrit stål

Den mest populære rist til outdoor-eventyr er en grillrist i rustfrit stål. Den har ikke helt de samme varmeledende egenskaber som støbejern, men den er til gengæld noget lettere at bære på – og dermed velegnet til at tage med på mere aktive friluftsture. Desuden skal du ikke være bekymret for at risten ruster, og så er materialet let at rengøre.

Grillriste i rustfrit stål fås i forskellige størrelser fra en stor grillrist til bål, der kan varme større mængder mad, til de små, som kan rumme enkelte stykker kød. Desuden fås ristene i forskellige udgaver, hvor en rund grillrist er et godt valg, når der skal grilles kød, fisk eller grøntsager over bål.

Et alternativ til en grillrist kan være en grillkurv, hvor du lægger maden, du ønsker at grille, i kurven, lukker den til og steger den over bålet, uden at du behøver at bekymre dig om, at din mad dratter ned i flammerne. Kurven kan bruges direkte over bålet og kan nemt spændes på din rygsæk som en del af din outdoor-oppakning.

Vedligeholdelse og rengøring

Det gælder for grillriste som for alt andet outdoor-udstyr: Det er vigtigt, at vedligeholde og rengøre tingene rigtigt for at forlænge levetiden. Det allerbedste råd til vedligeholdelse af din grillrist, uanset materiale er, at du skal rengøre risten med det samme efter brug.

Lad grillristen stå i fuld varme uden mad på i et par minutter. På den måde udnytter du pyrolysen, som er den proces, der opstår, når ting forkuller. Tag herefter risten væk fra varmen og brug et halvt minut på rengøring.

Du kan for eksempel bruge en træspartel eller en grillbørste til at rense fedt og fastbrændt mad af med. Skyl eventuelt efter med varmt vand, og sørg for at risten tørrer godt. Ved grillriste i rustfrit stål skal du sikre dig, at du bruger en grillbørste med ”messinghår”, ellers kan du risikere at skade metallet.

Du kan godt vaske en grillrist i rustfrit stål af med sæbe, hvis den er meget beskidt, men sørg i så fald for at skylle risten godt af efterfølgende, så maden ikke brænder fast i sæberester, næste gang risten skal bruges.

Ekstra vedligeholdelse af støbejern

En grillrist i støbejern kræver lidt ekstra vedligeholdelse i ny og næ. Det bedste, du kan gøre er at brænde risten til med olie ved at smøre den godt ind i olie og stille den i en varm grill eller et bål ved en temperatur på omkring 200⁰ i en halv times tid. På denne måde dannes der en blank, fedtet hinde, som beskytter støbejernets overflade.

Processen gentages, hver gang overfladen begynder at være slidt eller har skyggen af rust. Undlad at bruge sæbe, da det ødelægger det beskyttende fedtlag, og du risikerer store problemer med rust.

Opgrader dit bålkøkken med praktisk ekstra grej

Hos Friluft.dk finder du alt, hvad du har brug for, når du skal opsætte et stormkøkken eller en bålplads i din camp, uanset om du skal grille, stege eller koge. Vil eller kan du ikke tilberede din mad over åben ild, finder du også kogegrej, der kan bruges med sprittabletter, gas eller andet fast brændsel.