Frysetørret mad

Sortér efter
Mærke
Farve
Størrelse

Frysetørret mad til outdoor-ture

Hvis du mangler proviant til din næste camping-, jagt- eller vandretur, kan det godt betale sig at kigge lidt nærmere på frysetørret mad. Her er nemlig tale om en madkategori med masser af muligheder, der mætter, og som hverken fylder meget i oppakningen eller er tung at bære rundt på. Det er altså et ideelt valg, når du skal bære hele din oppakning på ryggen, og konservesdåser pludselig virker så tunge som mursten.

Madtypen, der som navnet antyder er frysetørret, er desuden utrolig velsmagende og let at lave. De fleste varianter kræver nemlig blot, at du tilsætter kogende vand, rører rundt og lader maden trække et par minutter. Så har det nemlig tid til at blive rehydreret, så du kan nyde et solidt morgen-, middags- eller aftensmåltid.

Et stort udvalg af lækre retter

Lækker og nærende frysetørret mad fås i mange forskellige varianter, så alle dagens måltider kan dækkes ind. Du kan således både få frysetørret morgenmad og retter, der egner sig perfekt til både frokost og aftensmad.

I vores udvalg af frysetørrede retter finder du både klassiske retter med kød og retter, der er velegnede til dig, der er vegetar. Nogle mærker som hollandske Adventure Food laver endda frysetørrede desserter, så der også er lidt til den søde tand. Med det store udvalg af frysetørrede måltider, der findes på markedet, er der altså ingen grund til at spise det samme hver gang, du er ude i det fri.

Dyr eller billig frysetørret mad?

Den frysetørringsproces, som maden gennemgår, indebærer nogle komplekse kemiske processer og brug af særligt, omkostningstungt udstyr. Det bidrager til den højere pris for frysetørrede måltider sammenlignet med prisen for tilsvarende friske ingredienser.

Når det så er sagt, tilbyder frysetørret mad og feltrationer en betydelig fordel i form af letvægt. Ved at eliminere behovet for at bære tunge ingredienser, konserves, fedtstoffer, krydderier og mere i din oppakning er det et praktisk valg – særligt på ture, hvor du ikke har mulighed for at tage forbi en dagligvarebutik undervejs. Så selvom retterne kan være dyrere, kan deres lave vægt og nemme tilberedning være guld værd for friluftsentusiaster. Du sparer desuden også på opvasken.

Få styr på kogegrejet

Selvom du kan lave frysetørret mad med koldt vand fra en smart termoflaske i rustfrit stål, kan det være rart med varme måltider, ikke mindst når du befinder dig i naturen langt fra det nærmeste køkken. Den varme mad kan nemlig være med til at gøre oplevelsen hyggelig og hjælpe dig med at holde varmen bedre, hvis det er koldt.

Hvis du skal koge vand langt fra din betroede elkedel, skal du dog have styr på dit lille stormkøkken. Uanset om du foretrækker at bruge en kedel til bål eller gas, et kogesæt med fast brændsel eller med sprit- eller gasbrænder til at koge vand, når du er på tur, kan du nemt komme til at tilberede din medbragte frysetørrede mad. Hvis du kun skal afsted på en kort tur, kan du selvfølgelig også bare fylde din termokande med kogende vand hjemmefra og tilberede din mad, når sulten melder sig.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvad er frysetørret mad?

Frysetørret mad er en form for konserveret mad, der er kendt for sin lave vægt og langvarige holdbarhed. Maden er populær blandt backpackere, vandrere, astronauter og til nødhjælpsbrug, men anvendes også i hverdagen for dens bekvemmelighed. Den kan nemlig tilberedes på få minutter ved at tilsætte enten koldt eller kogende vand. Det er muligt at vælge mellem mange forskellige frysetørrede retter, og du kan finde både hovedretter, desserter og frysetørret morgenmad.

Hvordan laver man frysetørret mad?

Man laver frysetørret mad ved først at fryse de færdiglavede retter for at krystallisere vandet, de indeholder. Herefter placeres maden i et vakuumkammer, hvor det utroligt lave tryk muliggør en proces, der kaldes sublimering. Sublimering betyder at gå fra en fast tilstand direkte til en gas uden først at blive til væske, og i løbet af denne proces omdannes isen i maden altså til vanddamp. Det endelige tørringstrin fjerner det sidste vand, som er bundet på et molekylært niveau. Det er en langsommelig proces, der tager flere dage, men den bevarer madens smag, farv, form og ernæringsværdi.

Hvor længe kan frysetørret mad holde sig?

Langtidsholdbart frysetørret mad kan holde sig i flere år, ofte op til flere årtier, hvis den opbevares korrekt. Det skyldes, at frysetørring bevarer 98-99% af den ernæringsmæssige værdi af maden og effektivt eliminerer det vand, som bakterier har brug for til at vokse. Hvis opbevaringsforholdene er korrekte, kan frysetørrede måltider derfor have en ekstraordinær lang holdbarhed. Korrekt opbevaring indebærer at opbevare maden i den lufttætte emballage, den kommer i, ved stuetemperatur, beskyttet mod direkte sollys. Mange produkter har en udløbsdato, der ligger mellem 2 og 5 år fra fremstillingsdatoen.