Hultafors
-
HultaforsHult Premium kløveøkse1.299 kr
-
HultaforsRedningskniv OKR GH269 kr
-
HultaforsSlibesten399 kr
-
HultaforsStålberg Premium snedkerøkse1.149 kr
-
HultaforsÆgbeskytter SSHB-0,5H299 kr
-
HultaforsÆgbeskytter SSHB-0,85HF308 kr
-
HultaforsÆgbeskytter SSHB-0,8C347 kr
-
HultaforsÅgelsjøn Premium mini håndøkse899 kr
-
HultaforsKløveøkse KLY 7-0,9 SV639 kr
-
HultaforsHultån Premium håndøkse1.049 kr
-
HultaforsÅby skovøkse1.469 kr
Hultafors – godt håndværk til dit outdoor-grej
Hultafors er et svensk mærke med dybe rødder i håndværkerbranchen. De er kendt for at skabe pålideligt værktøj til adskillige formål som at nivellere, måle, opmærke – og selvfølgelig til at klare sig på outdoor-ture med knive, økser og andet godt grej. Mærkets fokus er optimal funktionalitet, høj kvalitet og præcision, så du er sikker på, at du bruger værktøj, du kan stole på.
Produkterne er ergonomiske og har slidstærke materialer, så de holder i lang tid – den lange levetid er ikke kun godt for dig som forbruger, men også for miljøet. Hultafors har nemlig også en bæredygtig fremtid i tankerne, når de udvikler produkter.
Mere end 130 års erfaring i håndværkerbranchen
I 1883 opfandt den unge, svenske ingeniør Karl-Hilmer Johansson Kollén et måleværktøj, som vi i dag kender som en tommestok. Pointen var, at den skulle lette Sveriges overgang fra tommer til meter, så han skabte et værktøj, som havde begge enheder: både de gamle tommeenheder og de nye centimeter – og så kunne den foldes sammen, så den var nemmere at tage med og opbevare.
Efter at have ligget forskellige steder i Sverige under navnet Svenska Mått- och Tumstocksfabriken blev produktionen i 1907 flyttet til landsbyen Hultafors, der gav navn til mærket, som vi kender det i dag. I dag kan du stadig få en Hultafors tommestok, men sortimentet byder også på meget mere – blandt andet grej til outdoor-livet.
Hultafors knive til forskellige behov
Hultafors har et godt udvalg af knive, som kan bruges til lidt af hvert. De er skabt i samarbejde med professionelle håndværkere, så du kan være sikker på, at Hultafors knive har en høj kvalitet og tåler at blive brugt “ude i felten”, som når du er på jagt eller shelter-tur. Der er forskel på materialerne i de forskellige Hultafors knive, så hvis du for eksempel skal have en kniv til barske forhold, er de lavet af det japanske SK5-stål, der er hårdt og nemt at slibe. Hvis du vælger en kniv til brug under våde eller fugtige forhold, har den en korrosions- og rustbeskyttende belægning, der beskytter mod vandets påvirkning.
Hultafors håndværkerknive tager hensyn til forskellige erhverv og formål, så det er muligt at vælge en model, der opfylder dine behov. For eksempel har en Hultafors redningskniv en savtakket æg, et godt friktionsgreb og et knivblad med stump spids, og så er den ideel til våde og ekstreme forhold.
En præcisionskniv har omvendt et smalt blad, så du har fuld kontrol over den og kan bruge den præcist, for eksempel når du bruger den til at snitte og skære under begrænsede forhold.
Hultafors’ rebkniv kan du med fordel bruge til adrenalinfyldte outdoor-ture eller vandreture, da den er designet til at skære i spændebånd, forskelligt reb og selv hårde overflader. Til ekstra groft arbejde er en Hultafors grovkniv det perfekte valg. De er kraftige og slidstærke, så du kan bruge dem til stort set alt grovere arbejde – for eksempel hvis du skal lirke eller brække i forskellige materialer.
Du kan også vælge en Hultafors friluftskniv, som er lavet til hårdt arbejde. Den har et godt friktionsgreb, så den ikke smutter fra dig, lige meget hvilken opgave du har gang i. Den har en bæltestrop i slidstærkt tekstil og har desuden en holder til dit Hultafors tændstål, så du altid har alle redskaber til at tænde bål lige ved hånden. Du bruger bare dit tændstål på knivbladets ryg, og så får du nemt gnister til at tænde op med.
Vær klar på det hele med Hultafors økser
Ud over Hultafors knive kan du også få gavn af en Hultafors økse på din outdoor-tur. De er produceret efter de samme principper som Hultafors knive og andre produkter: med fokus på kvalitet, lang levetid og gode materialer. De er håndsmedet, og sortimentet byder både på samlede økser og ekstra økseskafter – det sikrer dig, at din økse kan holde i mange år, når du kan udskifte skaftet i stedet for hele øksen, hvis øksebladet stadig er skarpt og brugbart.
Hultafors økser kommer i flere størrelser og udformninger, så du kan bruge dem til forskellige formål. Hav for eksempel en af de små med på vandretur eller en af de større med på jagt – så er du sikker på at kunne få brænde til aftenbålet eller flå dyrekroppe, der kræver lidt mere end en jagtkniv.