Overboard

Sortér efter
Mærke
Farve
Størrelse

Overboard – beskyt dine værdigenstande

Året er 2006: De to britiske universitetskammerater Daniel Levy og Joel Meadows deler en passion for vandsport og outdoor-eventyr – og en dag beslutter de sig for at slå hovederne sammen og skabe holdbart udstyr, der kunne beskytte vigtige ejendele mod vand på ture i naturen.

Efter mange års samarbejde har de to venner udviklet virksomheden Overboard til én af international anerkendelse, der tilbyder et bredt udvalg af højkvalitetsprodukter heriblandt vandtætte tasker,  rygsække og dry bags, hvis målsætning er at beskytte dine værdigenstande. Firmaet stiler efter at skabe produkter af høj kvalitet, funktionalitet og holdbarhed. Deres vandtætte produkter er lavet til at kunne holde elektronik, tøj, dokumenter og andre vigtige ting tørre, selv når du er på tur i ekstreme vejrforhold eller på vandet.

Forseglende materialer

Med Overboards vandtætte tasker, rygsække og dry bags behøver du ikke bruge energi på at bekymre dig om, hvorvidt dine værdigenstand bliver våde eller fugtige. Hvorfor? Fordi de benytter sig af effektive materialer og teknologier, der sikrer forsegling og beskyttelse. Det betyder blandt andet, at de bruger:

  • Nylonbelagt PVC-stof: Her er tale om et materiale, der kombinerer styrken og holdbarheden af nylon med vandtætheden og fleksibiliteten af polyvinylchlorid (PVC). Kombinationen skaber et robust, slidstærkt og vandtæt stof, hvilket gør det ideelt til at bruge i rygsække, tasker og dry bags, der skal være modstandsdygtige over for vand. Produkter lavet af materialet kan desuden tåle hård brug i mange år uden at blive beskadiget. Endelig er materialet let og fleksibelt, hvilket gør det behageligt at bære, selv når tasken er fyldt med udstyr eller andre tunge genstande.
  • TPU (termoplastisk polyuretan): TPU er et fleksibelt, holdbart materiale, der modstår slid og revner godt. Takket være dets unikke kombination af elasticitet, oliebestandighed og høje slidstyrke, er TPU ofte valget til fremstilling af Overboard rygsække og tasker. Materialet er fremragende i ekstreme vejrforhold og kan modstå et højt vandtryk. Desuden er TPU resistent over for mikrobiel vækst, hvilket forhindrer opbygning af skimmelsvamp og bakterier – en meget nyttig egenskab for produkter, der ofte kommer i kontakt med vand.
  • Fold Seal-systemet: Fold Seal-systemet tilbyder en effektiv og vandtæt forsegling, der er nem at anvende. Lukkemekanismen er enkel at betjene: Den knappes bare til og rulles, hvilket resulterer i fuld forsegling, der forhindrer vand i at trænge ind. Udover dens primære funktion, vandtæthed, er Fold Seal-systemet også robust, hvilket sikrer, at lukningen forbliver intakt, selv under krævende brugsbetingelser. Endelig tillader systemets fleksibilitet og brugervenlighed at det kan tilpasses forskellige størrelser og former oppakning, hvilket yderligere øger dets alsidighed.

Overboard er meget optaget af innovation og arbejder altid med at udvikle og forbedre deres materialer og teknologier for at sikre, at de kan tilbyde de mest effektive, holdbare og praktiske vandtætte produkter på markedet. De er desuden opmærksomme på deres miljøaftryk og arbejder på at gøre deres produkter og produktionsprocesser så miljøvenlige som muligt.

Et bredt og alsidigt udvalg

Overboard tilbyder et bredt udvalg af vandtætte produkter, herunder rygsække, tasker og dry bags, som er designet til forskellige aktiviteter. Det brede udvalg sikrer, at der er en løsning til enhver situation, uanset om du skal på vandretur, cykler til og fra arbejde i al slags vejr, sejler i kajak om søndagen eller deltager i mere ekstreme vandsportsaktiviteter.

De praktiske vandtætte Overboard rygsække og tasker kommer i mange forskellige størrelser, der strækker sig fra de mindre størrelser som 4L helt op til store 60L-tasker. De helt store tasker er naturligvis velegnede til længere rejser, sejlture og vandsport.

De holdbare Overboard dry bags er 100 % vandtætte tubetasker med svejsede sømme, der beskytter alle dine ejendele, når du bevæger dig på vandet. De fås ligeledes i forskellige størrelser fra de mindre på 1L og 5L til de store på 20L og 30L. Nogle kan bruges til alt, og så er der enkelte dry bags specifikt designet til kajakroning.

Vores Overboard-udvalg byder også på smart tilbehør, der kan hjælpe dig, hvis du har mere specifikke ejendele, som er ekstra vigtige at holde tørre. Her kan du kigge efter et vandtæt mobiletui eller en Overboard dry bag til A4-kort, der fungerer som en vandtæt pose, der omslutter kortet.

Perfekt til outdoor-aktiviteter med vand

Med det rette udstyr kan du roligt kaste alle bekymringer om, at dine personlige genstande kan gå hen og blive våde på dine outdoor-eventyr, fra dig. Med Overboards produkter kan du nemlig sikkert og med ro i sindet begive dig ud på hvilken som helst aktivitet, der indebærer vand, og være sikker på, at din telefon er lige så tør, som da du satte sejl.

Bruger du din fritid på sejlads, kajakroning eller paddeboarding, er du altså i gode hænder, og det er vigtigt. For når du er ude på vandet, skal dine tanker og koncentration også kun dreje sig om netop vandet. Med dine ejendele pakket sikkert væk kan du fuldt ud fokusere på at skabe gode oplevelser for dig og dine nærmeste.

Altid klar til at hjælpe dig

Vi finder stor glæde i at hjælpe vores kunder med at finde frem til det rette udstyr. Om det gælder holdbare rygsække, stabile kajakker eller noget helt tredje – så sidder vi klar til at styre dig igennem det store hav af outdoor-grej.

Har du spørgsmål til Overboards dry bags eller andre af vores produkter, skal du altså ikke tøve med at kontakte os på info@friluft.dk, i live-chatten eller på telefon 61 41 00 62, hvor henvendelser besvares alle hverdage mellem klokken 09:00 og 15:30.