Våga

Sortér efter
Mærke
Farve
Størrelse

VÅGA hovedbeklædning til alle dine outdoor-eventyr

Selvom navnet lyder meget skandinavisk, har virksomheden VÅGA faktisk hjemme i Storbritanniens Lake District. Det smukke naturområde med dets mange søer blev gjort til en nationalpark i 1951 og har siden været populært blandt friluftsentusiaster og sportsudøvere. Med det in mente er det ikke overraskende, at brandet oprindeligt blev skabt med det formål at lave løbekasketter af høj kvalitet til aktive og eventyrlystne løbere.

VÅGA har siden udmærket sig ved at skabe et bredt og varieret udvalg af kasketter og huer, der passer til stort set alle slags outdoor-aktiviteter året rundt fra løb og cykling til camping og vandreture. Ligegyldigt hvad du leder efter, har du med VÅGA mulighed for at finde komfortabel hovedbeklædning med lige præcis de egenskaber, du har brug for.

Et bredt sortiment

VÅGA producerer en bred vifte af fantastiske kasketter, huer og hatte, som kan beskytte mod al slags vejr under forskellige udendørsaktiviteter. Huerne og kasketterne er lavet af materialer, der er kendt for deres holdbarhed og vejrbestandighed. For at give dig de bedste forudsætninger for gode vandreture og stunder i naturen er de ofte skabt til at være vandafvisende, vindtætte og ikke mindst åndbare.

Særligt VÅGAs Club- og Night Club-serier af kasketter er blevet meget populære. Begge serier er kendt for at være lette, åndbare og ikke mindst komfortable, imens de naturligvis beskytter sportsudøveren mod solen. Night Club-serien udmærker sig ved at kunne bruges om natten, da de er udstyret med et reflekterende frontlogo, der øger din sikkerhed.

Udover de populære kasketter laver VÅGA også et stort udvalg af visirer og bøllehatte, også kendt som bucket-hatte. De er specifikt lavet til at beskytte mod solens stråler, uanset om du skal spille tennis, campere eller nyde sommeren på en festival.

I de køligere måneder vil du nok hellere trække en varm hue på. Heldigvis laver VÅGA også lækre beanie-huer i fleece. De sikrer et dejligt varmt hoved, samtidigt med at åndbarheden er i top. Materialet er desuden blødt, let at holde og har en utrolig lav vægt. Er du mere til strikhuer, kan du vælge en af mærkets farverige huer i akryl. Dette materiale er også blødt, let og meget farveholdbart. Begge huetyper er gode til både vandring og sneboldkrig.

Find det rette udstyr med VÅGA og Friluft.dk

Succes handler om at finde den rette grej, tøj og hovedbeklædning til den rette aktivitet, og med deres store sortiment kan VÅGA hjælpe dig godt i mål. Om målet er vandreture, sport eller noget helt tredje, kan deres huer, hatte og kasketter let og elegant tilbyde varme i koldt vejr og skygge i solen. De er skræddersyet til at tage med på camping, og de mange outdoor-eventyr, som naturen kan byde på.

Vores mål er at hjælpe dig godt på vej på dine mange outdoor-eventyr, uanset hvilke produkter du er på jagt efter. Så har du brug for assistance til at finde holdbart udendørstøj eller den helt rette outdoor-hovedbeklædning, kan du tage kontakt til os på info@friluft.dk, skrive direkte til os i live-chatten eller ringe os på telefon 61 41 00 62. Her besvarer vi henvendelser alle hverdage mellem klokken 09:00 og 15:30.