Elefanthuer

Sortér efter
Køn
Mærke
Farve
Størrelse

Praktiske og lune elefanthuer til jagt og outdoor

En elefanthue, også kendt som en balaclava, hjælper dig med at holde hovedet, halsen og ørene varme under lange jagt- eller vandreture i den flotte og vilde natur. Den klassiske hue sidder tæt og dækker hele hovedet bortset fra ansigtet eller øjenregionen. Uanset hvilken farve, størrelse og design du er på udkig efter, har vi den perfekte elefanthue til dig, der er vild med udendørsaktiviteter året rundt.

Fra soldater til skiløbere, jægere til bjergbestigere. Balaclavaen har gennem tiden været brugt bredt og varieret men altid pålideligt. Mange bruger den også til hverdag, f.eks. til cykling i årets kolde måneder, da den passer lige perfekt under en cykel- og skihjelm. Så ligegyldigt hvilken aktivitet du skal prøve kræfter med, kan vores udvalg af elefanthuer hjælpe dig godt videre på dit næste outdoor-eventyr!

Vælg den rette hue

Bare fordi det hedder en elefanthue, betyder det altså ikke, at de er rigtig store! Tværtimod sidder de til og har en tæt, varmeisolerende pasform. Om der er tale om en tynd elefanthue til sommerjagt eller en tyk elefanthue til efterår og vinter betyder altså ikke noget for størrelserne, men blot hvor meget varme de giver. Du bør derfor overveje, hvornår du primært vil bruge din balaclava.

Elefanthuerne i vores udvalg er lavet af enten merinould eller polyester, der hver har sine fordele. Merinould er enormt blødt, har fantastiske varmeisolerende egenskaber og er perfekt til kolde vejrforhold. Selvom det er let og åndbart, regnes polyester for at være endnu mere let, åndbart og ikke mindst fleksibelt, hvorfor det også er meget velegnet til intensive jagtformer.

Når du har besluttet dig for det bedste materiale til dine behov, handler det om, at du skal finde en størrelse, der passer til dig. Det er værd at bemærke, at de fleste voksenmodeller er unisex, hvilket betyder, at de kan bruges af damer såvel som herrer.

Kamufler dig i naturen med godt design

Når det kommer til at vælge den perfekte elefanthue, er det også vigtigt at finde en med et passende design. Det kunne f.eks. være en, der kan hjælpe med at skjule dig i naturen, når du går på jagt.

Huerne kan være mørke eller lyse, ligesom de kan være jordfarvede eller være lavet med camouflagemønster til at gå i ét med skoven. Vores sortiment er udvalgt med henblik på, at du skal kunne kamuflere dig dag og nat i de smukke nordeuropæiske skove.

Find det rigtige outdoor-outfit

Du skal ikke kigge langt på Friluft.dk for at finde det helt rette matchende outdoor-sæt, der passer perfekt til uforstyrret jagt eller vandring i naturen. Iklæd dig f.eks. et par varmeisolerende camouflagebukser med en tilhørende fleksibel camouflagetrøje, og så er du allerede godt på vej til at falde i ét med skoven. Derudover kan du finde et væld af lækkert outdoor-undertøj, solide handsker og praktisk fodtøj, så du kan blive klædt godt på fra inderst til yderst uanset om den står på jagt, vandring eller skiløb.