Outdoor tøj

Sortér efter
Køn
Mærke
Farve
Størrelse

Find det rette outdoor-tøj til dine eventyr i naturen

Klar til dit næste eventyr i naturen? Hos Friluft.dk finder du alt det outdoor-tøj, du har brug for samlet ét sted. Vi har et stort udvalg af outdoor-tøj til både dame og herre med fokus på god pasform og høj komfort. I vores udvalg finder du alt fra slidstærke outdoor-bukser og vind- og vandtætte outdoor-jakker til varme uldsokker og funktionelt outdoor-undertøj.

Vi fører udelukkende outdoor-tøj og -udstyr fra flere af de største og mest anerkendte mærker på markedet. Det betyder, at du trygt kan vælge dine favoritter i webshoppen uden at bekymre dig om tøjets holdbarhed undervejs.

Hvad skal outdoor-tøj kunne?

Outdoor-tøj skal først og fremmest kunne holde til skiftende vejr, mange timers aktivitet og ujævnt terræn. Samtidig skal det være behageligt at bevæge sig i, også når du har en rygsæk på eller bevæger dig gennem skov, bakker eller fugtige områder.

Det er derfor en fordel at vælge vandretøj, der er åndbart, svedtransporterende og hurtigtørrende. Bliver tøjet fugtigt af sved eller regn og ikke kan komme af med fugten, bliver kroppen hurtigt kold, især når aktivitetsniveauet falder igen.

Materialer og funktioner, der er værd at kende

Der er stor forskel på, hvordan outdoor-tøj performer i naturen, og meget af det afhænger af materialerne. Nogle holder bedre på varmen, andre beskytter mod regn eller hjælper kroppen med at komme af med fugt. Herunder gennemgår vi nogle af de vigtigste materialer og funktioner, der er værd at kende:

  • Merinould – Et populært materiale til baselayers og outdoor-undertøj. Merinould er temperaturregulerende, åndbart og naturligt lugthæmmende. Samtidig holder det på varmen, selv hvis materialet bliver fugtigt.
  • Fleece – Fleece bruges ofte som mellemlag, da materialet giver god varme uden at fylde eller veje for meget. Det tørrer samtidig hurtigt og fungerer godt på både kølige og kolde ture.
  • Softshell Et blødt og fleksibelt materiale, der giver god bevægelsesfrihed under aktivitet. Softshell er typisk vindafvisende og meget åndbart, hvilket gør det populært til vandring og aktivt friluftsliv.
  • Vandtætte membraner – En membran er et tyndt lag inde i stoffet, som hjælper med at holde regn og fugt ude, samtidig med at kroppen stadig kan komme af med varme og sved. Membraner bruges især i outdoor-jakker og skalbeklædning til regnfuldt og blæsende vejr.
  • Vandafvisende behandlinger  Mange outdoor-jakker og outdoor-bukser er behandlet med vandafvisende overflader, som får regn og fugt til at prelle af materialet i lettere regnvejr.

Vælg outdoor-tøj efter aktivitet og årstid

For at finde det helt rigtige tøj skal du kigge på, hvad du konkret skal lave, og hvornår på året du skal afsted. Du kan bruge disse tommelfingerregler, når du pakker din taske:

  • Til sommeren og de varme vandreture – Her skal du gå efter lette, tynde og åndbare materialer. Vælg f.eks. et par zip-off bukser, som hurtigt kan laves om til shorts, og kombiner dem med en tynd, svedtransporterende T-shirt.
  • Til vinteren og kolde ekspeditioner – På kolde ture er isolering og beskyttelse mod vejret noget af det vigtigste at prioritere. Vælg derfor forede outdoor-bukser, tykke uldsokker og en robust vinter- eller parkajakke med en vind- og vandtæt membran, der holder den bidende kulde ude.
  • Til den aktive weekendtur – Hvis du skal gå langt med tung rygsæk eller bevæge dig i krævende terræn, skal du vælge tøj med stretch og ventilationslynlåse, f.eks. lynlåse under armene og på lårene, så du kan slippe af med overskudsvarmen.
  • Til camping og hygge i lejren – Når du sidder stille omkring bålet eller på campingpladsen, falder kropstemperaturen hurtigt. Her skal du vælge en blød, tyk fleecetrøje eller en uldsweater og supplere med en vindtæt jakke, der holder på varmen.

Vi ved godt, at det kan virke uoverskueligt at skulle investere i fire forskellige sæt tøj, især hvis du lige har taget hul på friluftslivet. Heldigvis kommer du langt med nogle få, gode basics, som kan bruges på tværs af mange forskellige ture. Vælger du kvalitet fra starten, kan du stille og roligt opbygge en outdoor-garderobe, der holder til mange års brug i naturen.

Hold varmen med lag-på-lag-princippet

Kolde fingre, fugtigt tøj og en frossen krop kan hurtigt tage energien ud af enhver tur i det fri. Derfor bygger mange vandrere og outdoor-entusiaster deres påklædning op efter lag-på-lag-princippet, som fungerer til alt fra spejderlejre og camping til krævende vandreture i kulde og blæst. Herunder gennemgår vi de forskellige lag og deres funktion:

  • Baselayer – Start med outdoor-undertøj, der er svedtransporterende og åndbart. Det skal være i et hurtigtørrende materiale, så det ikke bliver fugtigt, hvis du sveder. Modellerne i merinould er særligt populære til de kolde sæsoner, da ulden holder dig varm, samtidig med at overskudsvarme kan trænge ud.
  • Mellemlag – Mellemlaget hjælper kroppen med at holde på varmen, når temperaturen falder, eller aktivitetsniveauet bliver lavere. Populære valg er fleecetrøjer og uldtrøjer, som både isolerer godt og stadig føles behagelige, når du bevæger dig. Tykkelsen på mellemlaget afhænger typisk af vejret og hvor aktiv du er på turen.
  • Yderlag – Det yderste lag lukker af for vejret og består af en vind- og vandtæt outdoor-jakke samt et par bukser. Du kan vælge et par klassiske, uforede outdoor-bukser til forår og sommer, mens du til de helt kolde måneder bør vælge et par vinterbukser med indbygget foring.

Er du stadig i tvivl om, hvordan du kombinerer dit tøj? Vi har lavet en kort video, der viser dig fordelene ved de tre lag, og hvordan de arbejder sammen.

https://youtu.be/xeIuDNlH7UU?si=4HhuP1qbEBsiajfT

Hvad er forskellen på outdoor-tøj og jagttøj?

Mange spekulerer på, om de kan bruge deres almindelige outdoor-tøj til jagt eller omvendt. Svaret er både ja og nej. Kort sagt kan du sagtens bruge dit jagttøj til vandring, men du kan sjældent bruge dit almindelige vandretøj til jagt. Selvom begge typer tøj skal kunne modstå vind, vejr og hårdt slid, er der afgørende forskelle.

Når du skal på jagt, skal tøjet passe specifikt til omgivelserne. Det betyder, at jagttøj ofte er designet i helt specifikke camouflagemønstre eller naturfarver som olivengrøn og brun, så du falder i ét med skoven. Desuden er jagttøj ofte optimeret til at være fuldstændig lydløst.

Med klassisk outdoor-tøj har du til gengæld langt mere fri leg. Da du ikke skal gemme dig for dyrene, kan du frit kombinere tøjet i din garderobe på kryds og tværs og vælge lige de farver, snit og mønstre, du har lyst til. Det gør outdoor-tøjet ekstremt alsidigt, da de samme items kan bruges til mange forskellige aktiviteter.

Outdoor-tøj til både hverdag og friluftsliv

Noget af det smarte ved outdoor-tøj er, at det ikke kun er lavet til vandreture og teltture. Mange af de samme funktioner, der gør tøjet behageligt i naturen, passer nemlig perfekt til det skiftende danske vejr, uanset om du cykler på arbejde i en efterårsbyge, lufter hunden en kold vintermorgen eller er aktiv med børnene på legepladsen. Det gør dit outdoor-tøj til en praktisk del af hverdagen, så du altid er klædt ordentligt på til vejret.

Andre outdoor-kategorier: