Grillpander
-
MuurikkaGrillpande, 42 cm943 kr
-
PetromaxStøbejernsgrillpande med to håndtag 2,5 L418 kr
-
PetromaxStøbejernsgrillpande med skaft 3,5 L479 kr
Grillpander – den perfekte pande til bålet
Der findes mange forskellige grillpander, men den klassiske er en rillet støbejernspande. Den laver de karakteristiske grillriller på maden på grund af de forhøjninger, der er i pandens overflade – de såkaldte grillriller. Disse riller gør det let for fedtstof at løbe væk fra din mad, så det ikke steger, koger eller pocherer i sit eget fedt. Maden får derfor en lækker, sprød stegeskorpe, mens saften forbliver indeni.
Fordele ved en grillpande af støbejern
Når noget skal grilles rigtigt, bliver det ikke bedre end støbejern. En grillpande af støbejern holder godt på varmen og fordeler temperaturen jævnt. Du behøver derfor ikke bekymre dig om, at de madvarer, du steger på din grillpande, bliver tilberedt ens. På grund af rillerne behøver du heller ikke bruge nær så meget fedtstof for at opnå et lækkert, sprødt resultat – du kan nøjes med at pensle rillerne eller ganske enkelt det kød eller de grøntsager, du lægger på panden.
Grillpandens riller giver desuden overfladen på de fødevarer, du steger, flotte markeringer, der får din mad til at se utrolig indbydende ud. Derudover giver de mørke grillstriber en lækker, grillet smag til maden, uden at den er overdøvende, som en hel stegeflade med så mørk farve ville have gjort.
Sådan griller du med panden
Selvom mange kan have en tendens til at tænke på store, røde bøffer, når nogen siger grillpande, er den bedste grillpande god til både fisk, grøntsager og kød. Så ligegyldigt om du skal lave burgere, pølser, kylling, laks, asparges eller gulerødder, kan du skabe grillmagi på din pande med de gode grillriller.
Vælger du en grillpande i støbejern uden emalje, kan den anvendes direkte i bålet. Du laver blot en plan overflade med dit brændsel og sætter panden i gløderne. Du kan også hæve panden over båket med et stativ eller lignende. Når du ikke er på eventyr i naturen, kan du også bruge din grillpande på komfuret, i en almindelig grill eller gasgrill og i ovnen.
Tag dig godt af dine grillpander
Når du køber en grillpande af støbejern uden emalje, skal du blot rengøre den med varmt vand. Der kommer en effektiv og lækker patina på panden med tiden, som du delvist fjerner, når du bruger sæbe på den.
Sørg altid for, at din grillpande er helt tør, inden du stiller den væk. Ellers kan overfladen på sigt begynde at ruste, fordi det er ikke-emaljeret støbejern. Det er også en god idé at smøre panden med Silava stegefedt med rapsolie, både inden du bruger den første gang og efter den er tør. Det holder pandens overflade pæn og skaber en naturlig “imprægnering”, der gør det lettere at stege på den – nemlig patinaen.
En sidste god huskeregel er aldrig at komme koldt vand på din varme pande, også selvom du er på tur og hurtigt skal videre efter madlavning, så snart bålet er slukket. Det kan nemlig “slå panden” og gøre den skæv, hvilket kan gøre det udfordrende at lave mad på den i fremtiden. Den kan nemlig komme til at vippe, og også dens varmeledende evner kan forringes. Hvis uheldet har været ude, og din mad har brændt sig fast, kan du selvfølgelig lade din grillpande stå i blød natten over.
Mange muligheder for at grille over bål
Hvis du er vild med at lave mad over bål, kan du se vores udvalg af jernpander, hvor vi også blandt andet har støbejernspander – bare med en plan, almindelig stegeflade i stedet for grillrillerne. Vi har også æbleskivepander, wokpander, paellapander, gryder og meget mere.
Er du lidt forelsket i en klassisk grillpande? Hvis du gerne vil have lidt af det hele, kan du med denne Muurikka grillpande bruge den ene side af panden med grillriller og vende den om for at få en jævn stegeflade – den har nemlig en plan overflade, som du også kan stege på. Det giver dig en kombineret grill- og almindelige pande.