Sprittabletter
-
EsbitSprittabletter 12x14g79 kr
-
EsbitSprittabletter 6x14g39 kr
-
Skarp prisEsbitSprittabletter 20x4g39 kr
-
Skarp prisEsbitSprittabletter 16x5g39 kr
-
EsbitSprittabletter 8x27g99 kr
Sprittabletter til udendørs madlavning med spritbrændere
Sprittabletter er ganske enkelt sprit i fast form. De er små tabletter, der indeholder tørt brændstof, som du kan bruge, når du skal lave udendørs mad med et kogesæt eller opvarme måltider og drikkevarer, når du er på tur.
De er sikre og nemme at håndtere, da de hverken udvikler store mængder røg, du kan komme til at indånde, eller skaber gnister, der kan udvikle utilsigtet ild. Optændingstabletter med sprit brænder desuden meget rent og efterlader derfor næsten ingen aske eller sod, hvilket gør det let at rengøre dit kogesæt efter brug.
Ofte er sprittabletter pakket vandtæt, så du ikke skal tænke over, om din oppakning bliver våd. Det er en fordel, hvis du fanges i et pludseligt regnfald, skal vade gennem et vandløb eller lignende, og du ikke har en vandtæt rygsæk på eller pakket brændslet i en dry bag.
Sprittabletter kan antændes med en lighter, tændstikker eller et smart tændstål alt efter vejrforholdene og hvad du foretrækker. Et tændstål er dog altid praktisk at have med på tur, blandt andet fordi det ikke kan blive vådt som tændstikker eller løbe tør for brændsel som en lighter, og fordi det altid er pålideligt lige gyldigt vejret.
Derfor bør du vælge fast brændsel
Der er mange fordele ved sprittabletter. De er lette at have med i oppakningen, da de hverken fylder eller vejer meget, og er sikre at opbevare sammen med din mad. Du kan også bruge dem på stort set alle ture, fordi de ikke påvirkes af kulde eller højder. De er derfor pålidelige til alt fra en sommertur ved søen og en vintervandring i Nordens højder. Du er derfor sikker på altid at kunne lave outdoor-mad – også under udfordrende vejrforhold.
Et alternativ til fast brændsel er flydende sprit. Vi har spritbrændere med begge typer brændsel i vores sortiment, og der er fordele og ulemper ved begge. Når du vælger fast brændsel, sprittabletter, fremfor flydende sprit skal du ikke tænke over, om den beholder, du opbevarer din sprit i, holder tæt, eller om der måske kommer sprit på dine madvarer, hvis den ikke gør. Derudover er de lette og kompakte at have med på tur, og det er nemt at vurdere, hvor mange tabletter du skal bruge til madlavning eller til at brygge te eller kaffe med en kaffemaskine.
Sprittabletter er desuden alsidigt brændsel. De passer selvfølgelig til optænding i en spritbrænder, men de kan også bruges som optænding til bål eller grill. De er også anvendelige til stort set alle kogesæt lige meget størrelse og mærke.
Tænk over størrelse og brændetid
I vores sortiment vi sprittabletter i varierende størrelser, som medfører selvfølgelig varierende brændetider. For eksempel har vi små Esbit sprittabletter på 4g, som giver en brændetid på ca. 5 minutter og dermed tid nok til at koge en smule vand til en kop kaffe. Vi har også større tabletter som vores Esbit sprittabletter på 27g, som giver ca. 15 minutters brændetid.
Hvor lang en brændetid du har behov for, afhænger selvfølgelig af, hvad du skal lave, og hvor meget du skal lave af det. En generel tommelfingerregel er, at det tager omkring 5-10 minutter at koge 0,5 liter vand alt efter dit udstyr og hvor meget læ der er. Denne regel kan du altså bruge til at regne dig frem til, hvor stor en sprittablet, du skal bruge, og hvor mange af dem, du skal medbringe på turen.
Vælge du de store sprittabletter, kan du slukke dem og bruge resten af dem på et andet tidspunkt, hvis ikke du har brug for at bruge hele brændetiden på én gang. Hvis du vælger små sprittabletter, kan du bruge flere af dem i forbindelse med din optænding, hvis der ikke er nok i én.