Flækøkser/Kløveøkser

Sortér efter
Mærke
Farve
Størrelse

Stærke og holdbare flækøkser

Når du skal kløve træ og lave brænde, er en flækøkse eller en kløveøkse det bedste redskab, du kan have. Faktisk kan du flække træ meget hurtigere med en god flækøkse end med en hydraulisk flækker.
Økserne er designet specielt til at flække og kløve træ, hvor en mindre flækøkse er optimal til let og tørt pejsebrænde, mens en længere og tungere kløveøkse eller flækøkse kan klare kraftigere og mere seje træstykker.

I vores webshop finder du både små og store flækøkser af højeste kvalitet til gode priser.

Hvad er en flækøkse?

Som navnet antyder, bruges en flækøkse til at flække træ med. Øksen er derfor ikke beregnet til at hugge eller skære på tværs med. Skal du kunne fælde træer med økse, skal du over i en skovøkse i stedet.

Flækøksernes kileformede hoved er optimeret til at flække træ nemt og effektivt. Hovedet på en flækøkse eller en kløveøkse vejer typisk mellem 1 og 1,6 kg, og formen på øksehovedet går fra smalt kileformet til bredt kileformet.

Nedenfor får du en hurtig oversigt over, hvilken flækøkse der er bedst til de forskellige opgaver i skov, i din camp eller hjemme i haven.

Flækøkse med smalt kileformet hoved

En økse med et smalt kileformet hoved og et medium langt skaft egner sig til flækning af lettere, kløvet træ. Træet bruges særligt til bålet eller som pejsebrænde ved en shelter, i et bålfad eller i en udeovn.

Flækøkse med bredt kileformet hoved

En stor flækøkse eller stor kløveøkse med et bredere hoved har et længere skaft og er tungere end den smalle variant. En sådan økse er velegnet til at flække og kløve sejt og tørt brænde til bålet. Til større træstykker og kævler og er det bedst med en kløveøkse, når der skal takles meget eller genstridigt træ.

Mellemøksen til allroundbrug

Skal du bruge din flækøkse i en camp eller på en spejderlejr, anbefaler vi, at du vælger en økse, der er en mellemting mellem de to ovennævnte. Da du i naturen kommer ud for meget forskelligt brænde – og ikke bare det fine, der er nemt at gå til, vil du være bedst tjent med en flækøkse, der også kan tage de sejere stykker træ. Du slipper for at slæbe en stor og tung kløveøkse med, hvis du vælger en allround model.

Machete i stedet for økse

Skal du primært bruge din økse til afgrening og andre små opgaver i din camp, kan du vælge at tage en machete med i stedet. Macheten kan klare mange af de små økse- og huggeopgaver. Den er mere fleksibel og helt uundværlig, hvis du skal arbejde dig igennem uvejsomt krat eller lave spor.

Slibning af flækøkser

En god økse er lig med en skarp økse med den rette slibning af æggen. En flækøkse skal som udgangspunkt slibes med en vinkel på 32 til 35 grader på æggen.

Det er vigtigt, at du ikke ændrer på æggens form, når du sliber, og du må heller ikke slibe, så kilen bliver for spids, da det vil svække øksehovedet. Øksens vinkler skal med andre ord bibeholdes efter slibning.
Har du ikke prøvet at slibe en økse før, anbefaler vi, at du går langsomt til værks på en slibesten – eller får en mere erfaren outdoor-entusiast til at hjælpe og vise dig, hvordan det rigtigt skal gøres.

Derudover er det vigtigt, at du sørger for, at metallet ikke bliver for varmt under slibning. Det gør sig særligt gældende, hvis du skal slibe større hak og skader op på en slibemaskine. Opvarmes øksehovedets metal for hårdt, vil det miste en del af sin hårdhed og dermed sin styrke.

Sikkerhed når du flækker og kløver træ

Uanset om du skal flække og kløve træ derhjemme, eller mens du er i felten, er der nogle sikkerhedsprocedurer, du bør kende til.

En god og stabil huggeblok er noget af det vigtigste. En god huggeblok skal være ca. en halv meter høj, så du ikke skal stå og bukke dig under kløvearbejdet. Derudover skal blokken have en diameter på mindst 30 cm. En blok efter målene vil stå sikkert og være tung og bred nok til ikke at vælte, selvom du skulle ramme et stykke træ forkert med flækøksen.

Sørg ligeledes for at placere brændet så langt inde på huggeblokken som muligt i forhold til din position, når du hugger. På den måde vil øksen sætte sig fast i blokken – og ikke i dit ben, hvis øksen skulle smutte for dig.

Husk altid sikkerhedsudstyr som sikkerhedssko eller sikkerhedsstøvler, skærebukser og sikkerhedsbriller eller hjelm, hvis du skal kløve og flække mere end nogle enkelte stykker brænde til bålet.

Find din flækøkse og alt andet udstyr på Friluft.dk

Hos os finder du altid et godt udvalg af kvalitetsudstyr og -værktøj til outdoor-livet. Vi kører jævnligt kampagner med tilbud på flækøkser, og mangler du en større økse, har vi også tilbud på kløveøkser i vores webshop.

Husk også, at du hos os har 30 dages fri ombytning på varer og fast prisgaranti, så du er sikker på aldrig at komme til at betale for meget for dit outdoor-udstyr.