Backpacker rygsække

Sortér efter
Køn
Mærke
Farve
Størrelse

Lækre backpacker rygsække

Er du på vej ud i verden på et backpacking-eventyr, hvor du rejser rundt med din rygsæk på ryggen og selv bestemmer destination og fart? Har du allerede rejsen klar på forhånd? Eller skal du på trekking i fjerne egne af verden? Uanset rejseform er det vigtigt, du har den rette rygsæk til turen – husk på, rygsækken er dit hjem, mens du er af sted.

Du kan her blive klogere på, hvordan du vælger den backpacker rygsæk, der passer til dig, dine behov og dit rejse- eller outdoor-eventyr hos os på Friluft.dk.

Hvad er backpacking?

På dansk vil vi nok kalde backpacking for rygsækrejse, altså en rejseform, hvor du bærer hele dit udstyr med dig rundt på en rejse til et eller flere lande eller områder – eller på den store jordomrejse.

Det siger sig selv, du skal have en større rygsæk og mere oppakning med, hvis du skal Europa eller verden rundt, end hvis du skal på tur til Norge eller Tyskland. Det har også betydning, om du regner med at tage lokale busser, tog og både for at komme rundt, eller om du skal vandre meget af tiden. Ved vandring er det en vandrerygsæk, du skal gå efter.

Hvor går turen hen – og hvad skal din backpack rygsæk kunne?

Inden du begynder at lede efter tilbud på backpacker rygsække og backpacker tasker, kan du med fordel lave en liste med simple spørgsmål såsom:

  • Hvor skal jeg hen?
  • Hvor længe skal jeg være væk?
  • Hvordan er klimaet?
  • Skal jeg have tøj med til skiftende vejr?
  • Skal jeg kunne sove ude, eller sover jeg altid på hotel, vandrehjem eller B&B?

Når du har svaret på spørgsmålene, har du en ok idé om, hvilken type rygsæk du har brug for – og om du skal have en stor backpacker rygsæk eller en lille backpacker rygsæk. Også om du har brug for en ekstra backpacker taske eller andet udstyr såsom regnslag, telt og sovepose.

Hvor mange liter skal min backpacker rygsæk være på?

Hos Friluft.dk har vi et bredt udvalg af backpacker rygsække i forskellige størrelser, og vi har både rygsække til kvinder og mænd – fra mindre backpacker rygsække på 45-50 liter og 60-70 liter – til de store, der kan indeholde 85 liter og 90 liter.

Som nævnt ovenfor er det selve din rejses varighed og destination, der er afgørende for, hvor mange liter din rygsæk ideelt set skal kunne rumme.

Rejser du på en længere tur, anbefaler vi en backpacker rygsæk på 60 liter eller 65 liter til den almindelige rejsende.

Skal du på en ekstra lang tur og være væk i lang tid, vil du kunne have brug for en rygsæk, der rummer 75 liter eller mere – og da vil en af de store være den bedste backpacker rygsæk for dig.

Husk også, du skal have en rygsæk, der passer til din kropsbygning.

Backpacker rygsække til kvinder

Når det kommer til valg af backpack rygsæk, er det ikke ligegyldigt, om du er en stor bredskuldret mand eller en spinkel kvinde – i hvert fald ikke, hvis du vil have en rygsæk, der er rar at have på og er til at bære.

Du kan som kvinde sagtens vælge en almindelig rygsæk, men mange kvinder foretrækker kvindebackpacker rygsækken. Hos Friluft.dk har vi rygsække, der er specielt designet til kvinder. Rygsækkene i kategorien har en kortere ryg, mindre afstand mellem skulderstropperne, plads til barmen og mere plads til hofterne.

Hvilke features skal en god backpacker rygsæk have?

Der er stor forskel på, hvad de forskellige backpacker rygsække kan, men en god rygsæk skal have følgende features som et minimum;

  • Justerbart rygsystem, så du kan tilpasse rygsækken efter længden på din ryg
  • Ekstra stivere, der støtter din ryg
  • Justerbare skulderstropper
  • Polstring på hoftespænde, skulderstropper og ryg
  • Kraftige komprimeringsstropper
  • Slidstærkt og vandafvisende materiale, så dine ejendele er bedst muligt beskyttet
  • Flere rum, så din backpacker rygsæk er til at finde rundt i

Ergonomisk korrekte backpacker rygsække

De fleste moderne backpacker rygsække er ergonomiske eller anatomiske rygsække. Det betyder, at bæresystemet er indbygget i selve rygpartiet med forskellige typer polstring langs ryg og lænd, og at rygsækkene er justerbare for ekstra komfort.

Tidligere lavede man primært rygsække, der var spændt fast over en aluminiumsramme, men de moderne anatomiske rygsække giver en langt bedre komfort, når man har dem på. De aflaster i kombination med de justerbare skulderremme og hoftebærebælte ryg og lænd optimalt.

Vi har lækre backpacker rygsække fra kendte mærker, og vi har næsten altid et godt tilbud på en backpack rygssæk, så du kan finde en billig backpacker rygsæk af høj kvalitet til din næste rejse eller tur.

Nice to have ved siden af din rygsæk

Udover du skal finde den rygsæk, der passer lige netop til dig, dine behov og dit rejseeventyr, så er der en række ting, der bare er rare at have med på turen, når din rygsæk skal fungere som dit hjem:

  • Bæltetaske, så du har pas og penge på dig hele tiden
  • Backpacking taske som supplement
  • Varmt og ultralet rejsetæppe – til flyveren, kolde ventesale eller på udflugter
  • Regnslag, som kan beskytte både dig og din rygsæk i selv det værste regnskyl
  • En god lommelygte

Sådan tilpasser du din nye rygsæk

Når du har købt din nye backpack rygsæk, skal du lære at justere den. Vi giver dig her en lynhurtig guide til, hvordan den skal sidde:

  1. Rygsækkens ryglængde skal tilpasses, så den flugter med længden på din ryg
  2. Hoftebæltet skal hvile på den øverste del af hoftebenet og herefter spændes til
  3. Skulderremmene spændes, så rygsækken kommer godt ind mod din ryg
  4. Tilpas topstrammerne, så rygsækken hælder ind mod din ryg
  5. Spænd brystremmen, så skulderstropperne ikke flytter sig

Et godt råd mere: Husk at lave en prøvepakning eller to inden rejsen, så du får et overblik over, hvad du har plads til og får en fornemmelse af, hvad det vejer i din rygsæk.

Sørg for at pakke rygsækken, så vægten ligger langs din rygsøjle og ikke i toppen eller i bunden. Øv dig i indstillingen ovenfor, til du får en fornemmelse af, hvordan rygsækken sidder bedst på dig.

Brug for hjælp til at vælge?

Har du spørgsmål til vores backpacker rygsække eller andre af vores produkter, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på info@friluft.dk eller telefon 61 41 00 62. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvis du vil høre om nyheder og gode tilbud og få fingre i en billig backpacker rygsæk før din rejsefælle.