Bivy bags
-
SnugpakSpecial Forces Bivvi bag949 kr
-
SnugpakSpecial Forces Bivvi bag949 kr
-
SnugpakBivi Bag799 kr
-
11%
Skarp prisTrespassHotpocket bivy bag79 kr
89 kr -
10%
CarinthiaObserver Plus Gore-Tex bivy bag5.445 kr
6.017 kr -
CarinthiaXP 2 PLUS Gore-Tex bivy bag4.589 kr
-
21%
CarinthiaMicro Tent Plus Gore-Tex bivy bag6.223 kr
7.832 kr -
Skarp prisSnugpakBivi Bag799 kr
-
SnugpakSpecial Forces Bivvi bag949 kr
-
10%
CarinthiaCombat bivy bag4.200 kr
4.672 kr -
14%
Skarp prisCarinthiaExpedition Cover2.199 kr
2.561 kr -
Skarp prisHelsportLY bivy bag1.499 kr
Bivy bags – nem og komfortabel overnatning i det fri
En bivy bag er en god løsning, hvad enten du er på camping, vandring eller jagt, hvor du skal overnatte i naturen. Meningen med en bivy bag er ikke at give dig varmen, og derfor skal du også huske at have en sovepose med. Til gengæld beskytter en bivy bag dig mod elementerne, så du får en komfortabel nattesøvn, selv hvis det blæser, regner eller sner.
Måske kender du den smarte overnatningsløsning som en bivybag, en bivi bag eller ganske enkelt en bivvy, men det er altså det samme, der er tale om. Vi kalder det en bivy bag, og lige meget hvad er der tale om en løsning, der gør din overnatning i naturen vildere og bogstaveligt talt lettere.
Derfor bør du investere i en bivy bag
Der er mange gode grunde til at vælge en bivy bag. Helt lavpraktisk er det en form for vandtæt betræk til din sovepose, som du sover i ligesom et telt. Den er dog meget mindre (og ofte billigere) end et telt, hvilket gør den meget diskret og praktisk, når du for eksempel skal sove steder, hvor der ikke er særlig meget plads.
Selvom pointen med en bivy bag er at skærme dig for elementerne, er du stadig meget mere “udenfor”, end du er med et telt. Der er derfor mange, der vælger bivy bags for at få en mere autentisk og vild oplevelse af naturen. Hvis du gerne vil have fordelene fra en bivy bag men med lidt mere beskyttelse, for eksempel til overnatning i heftig regn, kan du tage en presenning eller tarp med. Det giver lidt ekstra beskyttelse, ligesom et shelter, samtidig med at du stadig er helt tæt på naturen og ikke har meget med i oppakningen.
Bivy bag vs. telt
Hvis bivy bags er til beskyttelse mod elementerne, hvorfor så ikke bare vælge et helt almindeligt telt? Dem der ofte vælger en bivy bag frem for et telt, gør det især for at spare vægt og plads i oppakningen. Det er nemlig her, de to overnatningstyper virkelig adskiller sig fra hinanden.
Til gengæld er et telt på mange områder den bedste løsning til ekstremt vejr, eller hvis I er flere, der er på tur sammen. Det er også en god løsning, hvis du er afsted i mere end bare et par dage. En af udfordringerne ved bivy bags kan nemlig være den kondens, der bliver skabt inde i posen, hvilket ikke i samme grad er et problem med et telt. Hvis du ligger i en bivy bag i flere nætter, kan du begynde at få problemer med kondens og fugt i soveposen, så du skal huske at lufte godt ud i den, inden du lægger dig igen næste aften.
Uanset om du sover i det ene eller andet, skal du selvfølgelig sørge for en god sovepose og et liggeunderlag. Begge dele skal kunne klare vejrforholdene, lige meget om det er bidende koldt eller drønende hedt. Hvis du sørger for den rigtige påklædning og udstyr, er du sikret en god nattesøvn i din bivy bag.
Gode overvejelser inden du køber
Som med alt andet outdoor-udstyr er det en god idé, at du har en idé om, hvad du skal kigge efter, inden du kaster dig over shoppingen. Så kommer du godt fra start og sikrer dig en god bivy bag, der kan holde til det, du skal bruge den til.
Materialer
Når du skal vælge en bivy bag, skal du især kigge efter åndbare og holdbare materialer. Fordi du ofte ligger med posen direkte på jorden, skal den kunne holde til lidt af hvert – alt fra hård klippegrund til blødt græs. Samtidig skal det være åndbart, så du ikke får alt for store problemer med kondens og fugt, som vi har nævnt længere oppe.
Materialet skal også være både vind- og vandtæt, for at det kan beskytte dig mod vind og vejr og holde dig tør og komfortabel hele natten. For eksempel kan du vælge en Snugpak bivvi bag med Paratex Dry, der er et vandtæt, holdbart og åndbart materiale, som gør det muligt for fugt at slippe ud, samtidig med at du bliver holdt tør. Du kan også kigge efter Gore-Tex eller andre lignende membraner og materialer.
Type
Bivy bags kan se ud på forskellige måder, og du bør tænke over, hvilken type der er den rigtige for dig. Nogle typer har mesh-områder ved hovedet for at forbedre åndbarheden og gøre det muligt for dig at slå nogle klapper op, så du er beskyttet mod insekter, samtidig med at du kan trække vejret mere frit uden kondensering.
Du kan også få modeller med en lille buet teltstang ved hovedet, så du får din bivy bag væk fra ansigtet og har mere plads omkring hovedet. Det giver ikke en særlig stor vægtforøgelse, og det kan være et godt kompromis at indgå for at få mere komfort uden du skal skifte til et telt.
Størrelse og pasform
Der kan være stor forskel på, hvor meget plads du har i din bivy bag – og hvor meget plads du i virkeligheden har brug for. Og det samme gælder for pasformen. Nogle modeller er rektangulære, mens andre har en mumieform, som vi kender det fra mange soveposer. Både i forhold til størrelse og form skal du tænke over, hvad du skal have plads til. Hvis du skal have et liggeunderlag i, skal du huske at tjekke, om det kan være der, og hvis du ikke vil have en ekstra vandtæt pose separat til din oppakning, skal du vælge en bivy bag med lidt ekstra plads, så både du og dine ting kan være der.
Vægt
Vægten er alfa og omega for bivy bags. Meget af pointen er som nævnt nemlig at spare på den samlede vægt i din oppakning. Hvor vigtigt et aspekt det er, afhænger naturligvis af, hvor meget og hvordan du skal bruge din bivy bag. Skal du på lange vandreture eller ekskursioner, er det helt sikkert det værd at finde en let bivy bag på under 500 gram. Skal du derimod bruge den til kortere ture, hvor du ikke har så meget oppakning med, eller hvor I er flere til at bære, kan det være, at vægten ikke betyder så meget for dig.