Dunsoveposer

Sortér efter
Mærke
Farve
Størrelse

Stort udvalg af dunsoveposer

Hvis du har drukket kaffe med tilpas mange outdoor-folk eller været på mere end bare en enkelt vandretur med en gruppe af outdoor-entusiaster, så ved du sikkert, at diskussionen ”Dun eller fiber”, når det kommer til soveposer, kan nå vilde højder. Nogle sværger til det ene, andre til det andet.

Om du sværger til dunsoveposer eller bare er på udkig efter en god og komfortabel sovepose, så kan vi hos Friluft.dk tilbyde dig et stort og bredt udvalg i kvalitetssoveposer i dun fra førende mærker, som Nordisk og Helsport.

Vi har både letvægts-dunsoveposer, dunsoveposer til damer, junior-dunsoveposer – den til sommerbrug, den der kan lidt af det hele – og den, du kan tage på polareventyr med.

Hvorfor skal jeg vælge en dunsovepose?

Der er flere grunde til, at rigtig mange friluftsmennesker er glade for dunsoveposer:

  • Den isolerer godt
  • Vejer ikke ret meget
  • Er nem at komprimere, så den fylder minimalt i oppakningen
  • Dejlig og blød at sove i om natten – lidt som dynen derhjemme

Skal du bruge en sovepose til en længere vandretur eller lignende, hvor det er vigtigt, at dit udstyr er så let som overhovedet muligt, er en dunsovepose derfor et godt valg.

Hvor varm skal min dunsovepose være?

Hvor god en isoleringsevne din nye dunsovepose skal have, afhænger naturligvis af, hvad du skal bruge den til. Skal den bruges indenfor fx på en lejrskoletur, eller er du typen, der kun camperer, når det er absolut højsommer og varmt i vejret, vil en dunsovepose med en sæsonkategori på 1 og en relativt høj komforttemperatur være fin.

Skal du bruge din sovepose, når du sover i telt og på flere forskellige tidspunkter af året, vil en dunsovepose 3 sæson med en komforttemperatur på 4-5 grader, være optimal. Den kan du bruge forår, sommer og efterår, uden at behøve at være bange for, at få din nattesøvn ødelagt, fordi du fryser.

Er din plan at bruge dunsoveposen om vinteren, tage til Norge, Sverige eller på en egentlig sneekspedition til Grønland, så skal du op i en dunsovepose sæson 4-5 med en komforttemperatur helt ned til -15 til -20 grader.

En dunsovepose er typisk lidt dyrere at købe end en sovepose med fiberfyld, men til gengæld er den yderst holdbar – og mange fortrækker den, trods den højere prise, fordi den er så komfortabel at sove i og vejer så lidt i forhold til, hvor godt den isolerer.

Dunsoveposer til damer

Hos Friluft.dk har vi udover allround soveposerne også dunsoveposer, der er specielt fremstillet til kvindelige eventyrere. Dunsoveposerne er tilpasset den kvindelige brugers pasform og er derfor gjort kortere i længden, smallere i skuldrebredden og bredere i hofteområdet, så de slutter tæt om din krop og holder bedre på varmen. Dertil er der typisk lavet ekstra isolering i fodenden, så fødderne holdes dejligt varme, og vægten på soveposen er holdt nede, så den vejer mindst muligt i rygsækken.

Dunsoveposer til junior

De små eventyrer skal selvfølgelig også have en lun og lækker sovepose at krybe i efter en lang dag med oplevelser og aktivitet. Du finder derfor også junior-soveposer i vores sortiment. Vi har soveposer til de helt små børn, dem midt imellem og de større børn. Alle dunsoveposerne er selvfølgelig lavet med samme lækre og bløde dunfyld, som voksen-soveposerne, og flere af modellerne kan desuden justeres i længden, så de kan bruges i flere år, selv om børnene vokser.

Find den rette form og størrelse på din sovepose

Dunsoveposerne hos Friluft.dk fås både som lige soveposer, brede soveposer og mummie-soveposer, hvor fodenden af soveposen snævrer ind.

Det er meget en smagssag og en temperamentssag, hvilken sovepose der føles rarest at ligge i, men du får her et par nyttige fif, du kan bruge, hvis du er i tvivl om, hvilken facon og størrelse, du skal vælge:

  • Er vægten på soveposen det mest afgørende – vælg en mummiesovepose, så sparer du vægt og materiale i fodenden
  • Er du side-sover, vil en rektangulær sovepose sikkert passe dig bedst
  • Har du en stor kropsbygning, gå da efter den brede model, så du ikke føler dig lukket inde – her kan en mummiesovepose ligeledes være god, da der er god plads til overkroppen i denne

Ekstra features du kan kigge efter:

2-vejs lynlås

Med en sovepose med 2-vejs lynlås kan du både åbne soveposen fra hovedenden og fra fodenden. Det betyder, at soveposen er utroligt nem at komme ind og ud af – du kan fx krybe fra teltdøren og direkte op i din dejligt varme sovepose.

Kompressionspose til soveposen

Med en kompressionspose til din sovepose er du sikret, at soveposen er komprimeret fuldstændig og fylder mindst muligt, når den er i din rygsæk eller taske.

Multifunktionalitet

Med multifunktionalitet menes fx, at din dunsovepose har ærmer og kan bruges som en ekstra vamset og varm jakke, når du lyner benenden op og fastgør den på ryggen – en feature, der er supergod, når det rigtig koldt.

Varmekravefanger

Varmekravefanger er et spøjst ord, men der er intet spøjst ved at ligge i sit telt og mærke ens dejlige varme drøne ovenud af soveposen, så overvej en dunsovepose med denne feature, hvis du skal på vinter- eller efterårstur eller har tendens til at fryse omkring hals og skuldre.

Åndbarhed

Hvis du har tendens til at svede meget om natten, vil du blive glad for en dunsovepose, der er åndbar. Du behøver ikke at være bange for, at soveposen ikke holder dig varm – faktisk tværtimod. Fordi den lader fugten sive ud gennem det yderste materiale, holder den dig varm, tør og veltilpas hele natten.

Ulemper ved en dunsovepose

Vi har gennemgået alle fordelene ved en dunsovepose ovenfor, men der er også nogle ulemper eller mindre praktiske ting omkring dunsoveposer, som du skal være opmærksom på, inden du beslutter dig endeligt for at gå efter en dunsovepose eller en sovepose af kunstfiber.

Dun kræver mere vedligeholdelse

En dunsovepose skal vaskes skånsomt og med et særligt vaskemiddel, der er beregnet til vask af dunsoveposer eller dundyner. Bruger du almindeligt vaskemiddel i stedet, ødelægger du det naturlige fedtlag der er i dunene, og de vil klumpe sammen og miste deres bløde og isolerende effekt.

Desuden skal en dunsovepose i tørretumbler efter vask sammen med et par tennisbolde, så dunene holdes fra hinanden under tørring – og du er sikker på, at soveposen bliver tør, hele vejen igennem.

Dun er følsom overfor vand og fugt

Hvis en dunsovepose først bliver rigtigt våd, så er den så godt som ubrugelig. Dunene klasker sammen og mister blødhed og isoleringsevne, og det kan være næsten umuligt at få soveposen ordentlig tør, mens du er ude på tur. Den egner sig derfor ikke supergodt, hvis du planlægger at skulle sove under åben himmel eller i en simpel bivuak.

Gode tilbud og stort udvalg på Friluft.dk

Når du handler hos os, kan du finde dunsoveposer i høj kvalitet – og ofte til en rigtig god pris. Vi kører jævnligt tilbud på dunsoveposer og andre lækre outdoor-ting, så hold øje med vores side – eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du er sikker på aldrig at gå glip af et godt tilbud.