Tilbehør til soveposer
-
SnugpakJungle tæppe375 kr
-
18%
Black daysTrespassSnuggles fleecetæppe89 kr
109 kr -
TrespassSnuggles fleecetæppe99 kr
-
TrespassSnuggles fleecetæppe89 kr
-
22%
CarinthiaSovepose etui GORE-TEX3.345 kr
4.304 kr -
KlymitVersa Blanket859 kr
-
KlymitVersa Luxe Blanket1.169 kr
-
Skarp prisKlymitKSB Compression Sack187 kr
-
16%
Black daysCarinthiaKompressionspose L199 kr
236 kr -
21%
Black daysCarinthiaKompressionspose M179 kr
226 kr -
24%
CarinthiaKompressionspose S156 kr
206 kr -
Skarp prisCarinthiaKompressionspose L289 kr
-
15%
Black daysCarinthiaKompressionspose M249 kr
294 kr -
HelsportMummy sovepose liner400 kr
-
HelsportMummy sovepose liner, silke899 kr
-
10%
Black daysTrespassSlumber lagenpose107 kr
119 kr
Smart tilbehør til soveposer
Det kan tage tid at finde den helt rette sovepose – der findes mange forskellige former, materialer og temperaturangivelser at vælge mellem, og processen kan føles langhåret. For at sikre at du kan have glæde af din valgte sovepose i mange år, kan det derfor være værd også at kigge efter lidt velvalgt tilbehør, der gør det let at bruge, transportere og passe på den. Derfor vil vi nedenfor fortælle dig lidt om lagenposer, tæpper, kompressionsposer og etuier, du kan tilkøbe for at højne dine outdoor-soveoplevelser.
Lagenposer, der øger komforten og gør vedligeholdelse
En lagenpose, også kendt som en soveposeliner eller blot en liner, er et særligt type lagen, der som det danske navn antyder er formet som en pose. Posen er designet til at blive brugt inde i en sovepose. Det lette, tynde lagen tilføjer ikke kun ekstra komfort med sin blødhed, men tjener også et par andre nyttige formål.
En af de helt store fordele ved at bruge en lagenpose er, at den beskytter din sovepose mod slitage og skidt. Da soveposer kan være vanskelige og tidskrævende at rengøre, kan en lagenpose spare dig for en masse besvær. Den er nemlig meget lettere at vaske end selve soveposen. På den måde hjælper den med at forlænge levetiden på din sovepose ved at holde den ren og fri for skader.
Lagenposer kan også være yderst nyttige i varmere klimaer. På lune nætter, hvor selv en sommersovepose måske ville være for varm, kan en lagenpose nemlig bruges alene til at tilbyde en behagelig nattesøvn. Du kan derfor også med fordel bruge den på hostels og vandrehjem i udlandet, hvis du foretrækker at bruge dit eget grej.
Materialevalg
Lagenposer kan være lavet af en række forskellige materialer, herunder silke, uld (typisk merinould), polyesterbomuld eller ren polyester (f.eks. fleece). Valget af materiale kan påvirke lagenposens vægt, holdbarhed, åndbarhed og termiske egenskaber.
Silke er kendt for at være let, behagelig og kølig, hvilket gør det til et fremragende valg til varmere klimazoner. De er nemlig lette, luftige og kan håndtere sved effektivt. Bomuld er et billigere alternativ til en silkelagenpose, men det er tungere og kan blive fugtigt af sved i varme forhold.
Uld (specielt merinould) har gode termiske egenskaber og er derfor godt til koldere klima. Polyesterbomuld og ren polyester er holdbare og lette, men de har ikke de samme temperaturregulerende egenskaber som uld. Dog tilbyder særligt fleecelagenposer godt med ekstra varme og kan øge soveposens komforttemperatur med flere grader, hvilket er ideelt til køligere vejr, eller hvis din sovepose egentlig ikke helt er varm nok til formålet.
Lækre tæpper for ekstra varme og hygge
Tæpper er et yderst alsidigt stykke campingudstyr, der kan benyttes på forskellige måder i forbindelse med overnatning i telt eller det fri. Du kan f.eks. drapere et tæppe over din sovepose eller vikle plaiden omkring den for ekstra varme på kolde nætter. Det ekstra isoleringslag kan være afgørende for at holde varmen i hårde klimaforhold. Du kan også tage et blødt soveposetæppe med ned i posen, hvis du ønsker ekstra varme og komfort. Det er særligt ideel til folk, der kan være lidt kuldskære eller savner hyggen fra deres vanlige seng.
Endelig kan vandafvisende og vandtætte tæpper også bruges under din sovepose. Det giver en ekstra barriere mellem dig og jorden, hvilket kan hjælpe med at holde fugt og kulde væk, samtidig med at det giver ekstra komfort. Især i terræn, der kan være ujævnt eller stenet, vil et lidt tykkere tæppe under soveposen gøre en mærkbar forskel. Er du interesseret i de mange muligheder, kan du læse mere om alle de forskellige outdoor-tæpper, vi har i vores sortiment.
Praktiske kompressionsposer til soveposer
Kompressionsposer er en fiks løsning, der gør det muligt for dig at maksimere pladsen i din rygsæk. De er nemlig designet til at reducere din soveposes størrelse til det minimale, hvilket gør den meget lettere at pakke og transportere. Med en kompressionspose til sovepose kan du klemme luften ud af den, så den optager mindre plads. Det er især nyttigt for dem, der elsker at vandre eller campere og har brug for at kunne bære deres egen oppakning i længere tid.
Ud over at spare plads hjælper kompressionsposer også med at beskytte din sovepose mod fugt og skidt. De er generelt fremstillet af slidstærkt, vandtæt materiale, der sikrer, at din sovepose forbliver tør og ren, selv under barske forhold. Kompressionsposer er derfor ikke kun en pladsbesparende løsning, men også en fantastisk måde at passe på dit vigtigste sovegrej.
Avancerede soveposeetuier
Soveposeetuier er et andet stykke praktisk tilbehør, der er designet til at beskytte og forlænge din soveposes levetid. Når vi taler om avancerede etuier, er der ikke tale om den lille medfølgende pose, som du opbevarer soveposen i, når den er rullet sammen. Tværtimod er der tale om et soveposeovertræk, der kan bruges, hvis du skal sove under åben himmel. Det er altså et stort, men let og kompakt, etui, der omslutter soveposen og beskytter den og dig mod vind og vejr.
Soveposeetuier er nemlig vind- og vandtætte, så du kan være sikker på at forblive tør, selv i ugunstige vejrforhold. De er dog typisk fremstillet med tekniske membraner, der gør, at de også er åndbare, hvilket hjælper med at forhindre fugt og kondens i at ophobe sig inde i posen. Et soveposeetui bliver også kaldt en bivy bag, og hvis du er interesseret i at lære mere om såkaldte bivy bags, kan du tage et kig på vores udvalg.