Deerhunter

Sortér efter
Køn
Mærke
Farve
Størrelse

Deerhunter tøj – høj kvalitet og nye teknologier

Deerhunter er et dansk mærke, der har specialiseret sig i især jagttøj. Du finder Deerhunter jagttøj til både aktiv og stillesiddende jagt, til kolde og varme måneder og til jagter, der sætter særlige krav til farver, camouflage og lignende.

Deerhunter tøj og sko findes til både dame og herre og kommer i alverdens afskygninger. Nogle produkter såsom kasketter og halsedisser kan bruges af begge køn, mens for eksempel Deerhunter jakker eller bukser er bedst at købe kønsspecifikt, da der er forskel på former, snit osv.

Selvfølgelig er jagttøj ikke det eneste Deerhunter tøj i sortimentet – der er også friluftstøj. Det ser du blandt andet med udvalget af Deerhunter skjorter og Deerhunter veste, som passer perfekt til formål uden for jagtområdet. Du kan også få T-shirts med lange eller korte ærmer og uldundertøj, som du kan bruge til en vandretur i koldt vejr lige så vel som en jagttur.

Historien om det danske mærkes passion for jagt

Der ligger en lang historie bag Deerhunters store succes på det internationale marked for jagttøj og outdoor-tøj. Deerhunter er en familieejet virksomhed, der har altid har haft en stor passion for jagt. I 1927 begyndte familien at producere funktionelt tøj, og i 1985 blev virksomheden til det jagt- og friluftsmærke, vi kender i dag: Deerhunter.

Kvalitet og innovation er kendetegnende for Deerhunter tøj og andre produkter, så du er sikker på, at det hele – både tøj, sko og udstyr – altid er lavet med de nyeste teknologier og med kvalitet i højsædet. Det beviste Deerhunter i 2009, da de blev udnævnt som Kongelig Hofleverandør, hvilket både giver en blåstempling og viser kundernes tillid til mærket.

Patenterede Deerhunter membraner

Hvis der er noget, der giver forskellen på et godt stykke jagttøj og et rigtig godt stykke jagttøj, så er det membranerne. Der findes utallige slags membraner på markedet med forskellige funktioner, vandsøjletryk og grader af åndbarhed, og det gælder også for Deerhunter tøj. Lige til jagt kan membraner også have noget at sige om, hvor lydløst tøjet er, og det kan betyde forskellen mellem en succesfuld jagt og intet bytte.

Derfor har mærket flere patenterede membraner, som du finder i det meste Deerhunter tøj, da delene er udviklet specifikt til at passe til forskellige formål. Deerhunter har overvejet, hvad membranen skal kunne modstå, hvor den skal bruges og til hvad, og hvad det sætter af særlige krav. Vi kommer her ind på de patenterede membraner Deer-Tex® membran, Deer-Tex® Performance Shell og Deerhunter Stormliner – og så vil vi til sidst nævne nogle særlige materialer, der viser Deerhunters alsidighed.

Deer-Tex® membran

Med en Deer-Tex® membran får du et 100 % vandtæt produkt. Membranen ligger løst mellem det ydre materiale og de andre lag, sømmene er tapede, og tøjet bliver meget lydløst, hvilket gør det ideelt til jagt, hvor du skal være ekstra stille for at komme tæt på dyrene. Derfor finder du det i meget Deerhunter jagttøj.

Et godt eksempel på et produkt med Deer-Tex® membranen er Deerhunter Muflon Light bukser. Letvægtsbukserne og ideelle til aktiv jagt i foråret og efteråret, hvor vejret kan være omskifteligt og vådt. Membranen lader din krop ånde, samtidig med at den holder både vind og vand ude.

Deer-Tex® Performance Shell

En anden 100 % vandtæt membran er Deer-Tex® Performance Shell. Membranen er lamineret på bagsiden af det ydre materiale og sømmene er tapede. Det er en meget let membran, og du finder den blandt andet i Deerhunter regntøj.

Vælg for eksempel en Deerhunter anorak til de regnfulde dage som Deerhunter Track regnanorakken, der har et testet vandsøjletryk på 10.000 mm. Den er god til aktiv jagt med sin 4-vejs stretch, der giver ekstra komfort og bevægelighed, og så er den både åndbar og vind- og vandtæt.

Deerhunter Stormliner

Et lighedspunkt for de to andre membraner er de tapede sømme, men dem finder du ikke på produkter med Deerhunter Stormliner membran. Det er ikke 100 % vandtæt tøj, men dele med strategisk udvalgte steder, der er gjort vandafvisende med Deerhunter Stormliner. Membranen er typisk lamineret på det ydre materiale eller mellem to lag stof, og du får høj åndbarhed.

Det betyder, at membranen ofte findes i en del Deerhunter tøj til den aktive jagt eller vandretur. Vælg for eksempel en vatteret Moss jakke eller en Deerhunter Approach jakke. Begge modeller er kendetegnet ved høj åndbarhed, der gør dem ideelle til aktiv jagt, hvor du gerne vil kunne komme af med noget kropsvarme, men også gerne vil holde dig tør. Flere Deerhunter bukser har også Deerhunter Stormliner forskellige steder, så du for eksempel holder læggene eller knæene tørre i vådt terræn.

Deer-Tex® Temp isolering

Deer-Tex® Temp er ikke så meget en membran, som det er en isolering, men det er stadig et vigtigt element, der ofte kombineres med de andre membraner. Isoleringen opsamler din kropsvarme og holder på den for at isolere kroppen og holde den varm. Det er en tre-lags vattering, der får en meget høj blødhed, fordi den er lavet af smeltede fibre.

Find den for eksempel i den bløde Moor jakke eller Lady Raven vinterjakken, der både har Deer-Tex® Performance Shell og Deer-Tex® Temp isolering, så du holder dig tør, varm og komfortabel på samme tid.

3M™ Thinsulate™ isolering

En anden type isolering er 3M™ Thinsulate™, der findes i forskellige udgaver som Deerhunter Original, Featherless, Water Resistant og Stretch. Hver type har forskellige styrker, og du kan derfor finde dem i et væld af forskellige produkter kombineret med membraner, der tilføjer nogle ekstra fordele og styrker.

Original er blød og åndbar, Featherless erstatter naturdun med mange af de samme kvaliteter i en syntetisk udgave, Water Resistant er med sine syntetiske hydrofobe fibre meget varm og samtidig let og har en bedre vandtæthed end andre isoleringer, mens Stretch er en meget strækbar isolering med elastomer og stræk op til 40 % i alle retninger.

Den rigtige størrelse og pleje

Med så meget forskelligt Deerhunter tøj med adskillige membraner, isoleringer og materialer, er det kun naturligt, at der er en del at tænke over. Når du leder efter nyt jagt- og fritidstøj, skal du først og fremmest kigge på en størrelsesguide for mærket, så du er sikker på at vælge den rigtige størrelse. Få en til at hjælpe dig med at måle dig, så du får de helt præcise målinger, som du kan vælge dit tøj ud fra. Husk også, at vi tilbyder gratis ombytning til en anden størrelse, hvis dit Deerhunter tøj ikke sidder, som det skal, når du får det hjem.

Når du skal vaske dit Deerhunter tøj, skal du undersøge, om du skal vaske det på en bestemt måde. Har du for eksempel Deerhunter tøj med membraner, må du ikke tilsætte skyllemiddel, og vil du beholde varmen og mønstrene på tøjet, bør du vaske det med vrangen ud. Følg vaskeanvisningerne på det specifikke tøj for at finde ud af, hvor mange grader du må vaske det ved, om det må komme i tørretumbleren osv.

Se flere produkter til jagt